”Let me intertain you” -og det gjorde Robbie Williams

Robbie Williams på Smukfest. Foto: Flemming Ege
Robbie Williams på Smukfest. Foto: Flemming Ege
”Let me intertain you” -og det gjorde Robbie Williams
11. 08 2019
Robbie Williams var hovednavn ved dette års festival, og man kan da også bruge udtrykket ”total udsolgt”, da ikonet gik på bøgescenen onsdag aften kl. 23.30. Ved hvert års festival er der tidspunkter, hvor vi står særdeles tæt, og kombinationen af godt vejr, første festivaldag, og et hovednavn trak som sagt fuldt hus.

Tekst: Dan Jensen Foto: Flemming Ege

Forventningerne var store og allerede under åbningsnummeret ”Let me entertain you”, var man klar over, at Williams var kommet til Skanderborg for at give festivalgæsterne en fest og en oplevelse.

Vi fik selvfølgelig også ”Rock Dj”, ”Feel”, Monsoon” og den altid smukke ”Angels”, men showkongen bød også på overraskelser.

Robbie Williams havde bl.a. taget sin far, den 69-årige Peter Williams med til Danmarks smukkeste, og sammen fremførte de Neil Diamonds ”Sweet Caroline”. Når man ser far og søn sammen, står det klart, at Robbie ikke har entertainergenet fra fremmede.

Williams sluttede af med Sinatra klassikeren ”My Way”, og det gør han tit. Deres udsendte så ham i London i 2014, hvor det legendariske nummer var det tredje sidste. Robbie Williams kan skrive en glorværdig karriere på cv´et, med masser af opture, men også personlige nedture. Kendetegnet er, at han altid har gjort det ”My Way”. I onsdag fik vi lov at gå med lidt af vejen – tak for det!