Åes Most - et tilløbsstykke på Hovedgård Bibliotek

Åes Most - et tilløbsstykke på Hovedgård Bibliotek
03. 11 2017
Af Jørn Damgaard Andreasen

Biblioteket og brugernævnet var tirsdag aften, den 31. oktober vært for et særdeles velbesøgt arrangement, hvor tidligere efterskoleforstander og gammel ”Most-dreng” fra Åes, Jens Aagaard underholdt en veloplagt og forventningsfuld blanding af lokalt kendte - og nysgerrige, knap så kendte tilhørere med historiske fakta og anekdoter fra sin fantastiske skatkiste af livserfaringer.
 Aftenen indledtes med fællessang: ”Sangen om Mostskoven”, som var blevet fundet i boet af småhæfter og papirer fra Helga Nielsen, Søvind, - og man mener at vide, at sangen faktisk har Helga som forfatter.

Mosten
Herefter fulgte en interessant redegørelse for Mosten, hvis navn kan have noget at gøre med, at den opdyrkede mark ligger mellem mosedrag og skov; - eller ordet kan være afledt fra oldnordisk ”mór” – mo-jord, - et leret og mergelholdigt område, som der her faktisk var tale om: der fandtes adskillige mergelgrave netop her.
 Uden brug af moderne elektroniske hjælpemidler, men til gengæld ledsaget af nogle meget fine, hjemmegjorte anskuelsestavler og kort fik publikum nu en særdeles autentisk gennemgang af historien bag de 10 bosteder ... fra manden, som selv havde levet sin tidlige barndom på forældrenes lille sted med 2 tønder og to skæpper land, hvor høsten var med le og krat - og neg bundet med visk, - hvor tærskning foregik med plejl og kornrensning med ”vindharpe”. Jens Aagaards forældre, Astrid Aagaard og Jens Mønster Nielsen købte stedet (nr. 10) i 1936 og solgte igen i 1955, - men der blev ikke i deres tid indlagt elektricitet! - Deres ”sted” var siden 1945 det sidste af de oprindelige 10, og nu forsvandt så også det.
 De 10 afsides liggende bosteder blev bygget efter 1840 på foranledning af de større gårde i området. Tyrrestrups teglværk leverede teglstenene, et dengang usædvanligt byggemateriale for ”småfolkshuse”. Omkring år 1800 frygtede man at komme til at mangle arbejdskraft, og derfor så man en idé i at udstykke og oprette de små, næsten jordløse husmandssteder, hvis berettigelse som arbejdskraftreservesteder igen forsvandt med mekaniseringen: den grå Ferguson og Manus malkemaskinen.

Åes Skole
Åes Skole blev fra 1955 familiens genbo, idet man købte ”brødudsalgshuset”, hvor der tidligere desuden også havde været både frisør og cykelsmed samtidigt. Med skolegangen var det vel så som så: Gamle lærer Juul var blevet døv og afløstes af en nyuddannet lærer fra Gedved Seminarium, men han døde efter en måneds tid af hjertestop og afløstes så af lærer Andersen med sin NSU-FOX og grå habit med ”fedtpletter”. Han kørte galt på sin NSU i Sverige og slog sig ihjel. - Ny lærer blev en ung mand med studentereksamen, som investerede i en pisk fra Brugsen for at kunne jage eleverne ned fra det store æbletræ i skolegården - dog forgæves. - Atter en ny lærer blev den rasende Møller, som snart døde af maveforgiftning og afløstes cand. theol. Chr. Tuxen. - I afmagt i forbindelse med opklaringen af rude knuseri (snebolde med sten) sendte han tre drenge fra ældste årgang hjem med besked om, at de ikke skulle vise sig i skolen igen, før de fremkom med en undskyldning, og så valgte i hvert fald ”vores Jens” at blive væk til fordel for den første af en række pladser hos bønderne. - Han blev dog konfirmeret!

Lærergerning
Efter endt militærtjeneste søgte Jens Aagaard ind på Elbæk Lærerskole, skønt han kun havde 7 års skolegang at byde ind med. Men flid og dygtighed må have kompenseret for den manglende skolegang, for han fik sin uddannelse og fik efterfølgende adskillige stillinger som lærer ved efterskoler over det meste af landet - Sjælsølund ved Hørsholm, Vojens, Elbæk og fra 1978 bl.a. som forstander ved Mellerup efterskole. Pensionen opnåede han efter ca. 40 års virke i 2004. - Meget måtte han lære sig undervejs. - Fra tiden i Hørsholm lærte han bl.a. at ”bruge begge hænder”, som han udtrykte sig, for at kunne styre eleverne på drengeskolen, en metode, der dog dengang forekom ham fjern og i dag naturligvis helt er udfaset.

Løst og fast ...
Undervejs krydredes aftenens fortælling af et utal af anekdoter fra egne erindringer, og fra hvad Jens Aagaard havde fået fortalt. Om Peder Gals fra Tyrrestrup, - om mergelbisser og Olesens højrestyrede Dodge lastvogn i mergellejet, - om to italienske soldater på halmloftet, - om en tysk soldat i Hovedgård, - om bajonetfægtning i forsamlingshuset, - om drabelige kampe mellem Åesdrengene fra Mosten og dem fra Søvind og fra friskolen med brækkede lemmer og gips arm til følge, - om ”Tekilden” og ”Tehytten” og de fine damer fra Reballegaard, - om grundlovspladsen med de 18 sten, hvor landstingsmanden Jens Busk talte ved grundlovsmødet - han som formåede at ”benægte fakta”
 Jo, Jens Aagaard kunne såmænd være blevet ved længe endnu! - Og de fremmødte fik til fulde såvel nysgerrigheden stillet som forventningerne opfyldt. - En herlig aften på Hovedgård Bibliotek var til ende.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!