Aktivitetsprogrammet på Skovly Aktivitetscenter er klar

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Aktivitetsprogrammet på Skovly Aktivitetscenter er klar
28. 12 2017

Aktivitetsprogrammet som gælder det første halvår af 2018 er nu klar til afhentning på Skovly. Der er mange fine tilbud af de kendte såsom engelsk, vævning, kreativhold, kortklub, herreklub, IT – cafe og ikke mindre en 3 madklubber for mænd.
 - Der er også mulighed for at selvtræne i vores træningsrum efter instruktion fra en fysioterapeut. Men også nye tilbud forsøges der med. Onsdag d. 10. januar kl.14 startes en læsekreds op. Er du interesseret i bøger og i at læse og diskutere bøger, kan du møde op denne dag. Gruppen er tænkt som en lille selvkørende gruppe, hvor der samarbejdes med biblioteket om fælleslån af bøger, fortæller aktivitetsmedarbejder Jytte Guldmann.
 Senere på året, når det bliver lunere i vejret, startes et travehold og et cykelhold. Målgruppen for alle holdene er udeboende pensionister i Hovedgård og omegn. Det er gratis at deltage på alle hold, men der kan være udgifter forbundet med kaffe o. lign.
 I programmet er også lagt en arrangementsoversigt for de næste 3 måneder. Til arrangementerne er alle velkomne.
 Aktiviteter og arrangementer bliver udført og tilrettelagt i et samarbejde mellem Kombirådet, frivillige og aktivitetscentret på Skovly.
 Programmet kan afhentes ved henvendelse til Skovly i Hovedgård.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!