Årets første studenter på Learnmark Gymnasium HTX

Billede af de tre første studenter, der var med til at hejse flaget. Fra venstre: Nicolai, David og Patrick. Foto: Learnmark Horsens
Billede af de tre første studenter, der var med til at hejse flaget. Fra venstre: Nicolai, David og Patrick. Foto: Learnmark Horsens
Årets første studenter på Learnmark Gymnasium HTX
22. 06 2020
David Isak Muhlig, Nicolai Hesdorf Nydam og Patrick Zakaryan Olsen er mandag den 22. juni 2020 årets første studenter på Learnmark Gymnasium HTX.

De afsluttede alle deres gymnasietid med mundtlig eksamen i idéhistorie, hvor de blev eksamineret i et selvvalgt emne.

Patrick har arbejdet med det armenske folkedrab i begyndelsen af 1900-tallet. Det næste år tager Patrick et sabbatår, hvor han skal arbejde og koncentrere sig om sin konkurrencesvømning. Herefter overvejer han at læse videre til ingeniør.

Nicolai har arbejdet med 1.opiumskrig i midten af 1800-tallet. Efter et sabbatår planlægger han at søge ind på Aalborg Universitet, hvor han vil studere bioteknologi og kemi.

David har arbejdet med pandemien den spanske syge. Hans plan er at søge ind på en designuddannelse efter et sabbatår med arbejde og udlandsrejse.

I alt bliver 123 studenter fra Learnmark Gymnasium HTX denne sommer, og det er det største antal HTX-studenter i Horsens nogensinde.

Fredag den 26. juni 2020 holder Learnmark Gymnasium HHX og HTX dimission for i alt 306 nyudsprungne studenter.