Ben Waters & The Danes I Kattrup

Engelske Ben Waters, er 45 år, spiller boogie woogie, til dine knæskaller slår revner!
Engelske Ben Waters, er 45 år, spiller boogie woogie, til dine knæskaller slår revner!
Ben Waters & The Danes I Kattrup
16. 03 2019
Når The Rolling Stones har brug for en mand til at styre tangenterne under deres shows rundt omkring i verden, så er det som regel Mr. Ben Waters, som ringes ind. Hos bluesfolkene i Kattrup vil de denne gang springe lidt over de normale 12 takter, som altid på et eller andet tidspunkt vil kunne opleves i bluesmusik sammenhænge.

Helt eksklusivt, har Hovedgård Bluesfest (BluesHouse) fået tilbudt at arrangere en koncert aften med selveste Ben Waters & The Danes og det kunne vi bare simpelthen ikke sige nej til, hvilket vi håber I vil blive fuldt ud tilfredse med.

Ben Waters turnerer kloden rundt, faktisk så meget, at han her indenfor den seneste måned ikke helt var klar over, hverken dag, eller tidspunkt, den ene dag i Honolulu på Hawaii, den næste en by i Australien, som han knap nok kendte navnet på. I Ben Waters fritid, findes der heller ikke andet end musik, han har således fået sammentømret et band bestående af Charlie Watts, Dave Green, Ronnie Wood, Johnny Depp, Natasha Barnes, sin søn Tom Waters og ikke mindst vores egen rock´n roller bassist Dion Egtved (Disse) fra Horsens. Hvordan "Disse" lige faldt ind i denne konstellation, imellem nogen af verdens største musik legender, ja det er en længere historie, som vi dog tror at Disse gerne kort vil fortælle lidt om når vi ses i BluesHouse.

Engelske Ben Waters, er 45 år, spiller boogie woogie, til dine knæskaller slår revner, han er sådan set ret ligeglad med om pianoet står i et stativ, hænger i luften, eller ligger på hans lår, når først fingrene er varme, kan man vente sig ALT! Han magter selvfølgelig også både blues og jazz genren, men hans foretrukne er og bliver The Boogie Woogie, med fuld fart over feltet. Mr. Waters vil krydre aftenen med vilde fortællinger, fra et vildt levende liv, oplevet sammen med mange af de helt store verdens stjerner, må vi helt forpustet f.eks. nævne: The Rolling Stones, Ray Davies, Chuck Berry, Jools Holland, Jerry Lee Lewis, Shakin´Stevens, PJ Harvey, Amy Macdonald, Bobby Womack, Charlie Watts, The Ronnie Wood Band, Dave Gilmore, Dave Stewart, Nine Below Zero... og listen forsætter!

Det bliver den sidste chance for at opleve Mr. Ben Waters under en intim koncert, da han endegyldigt har besluttet sig for at gå på pension ved årets udgang og slutter således af med en kæmpe koncert på Chelsea Stadion, sammen med alle musik vennerne og ja, selvfølgelig inklusiv vores alle sammen lokale rock´n roll bassist, Dion "Disse" Egtved ;-) Dog forlyder det at Waters vil fortsætte med de helt store koncerter, men kun i det omfang og med de navne, som han har lyst til spille sammen med.

I BluesHouse, vil I kunne opleve trioen: Ben Waters & The Danes, som er, Ben Waters på Piano, bag gryderne, er det Søren Ryan, som smækker stikkerne mod skindet, samt Dion "Disse" Egtved, der vil lægge en solid bas bund til sammenspillet.

Håber vi ses til en aften, som må blive noget ud over det sædvanlige, fredag den 12-4-2019 i Kattrup Forsamlingshus (BluesHouse) Aftenens menu, serveres kl. 1900 (Sorte Gryde & Pære Belle Helene) og stadig til en pris på kun 100 kr. pr. person. Koncert kl. 2100. Menu & koncert 250 kr. (kun i forsalg). Koncert i forsalg 150 kr. I døren 175 kr.

Billetter kan købes hos Vinylbiksen, Borgergade 3. 8700 Horsens, Kiosken Stoppestedet i Hovedgård og online via Yourticket.