Besøg hos Air Liquide i Horsens

Besøg hos Air Liquide i Horsens
16. 10 2018
Venstres Kommuneforening i Horsens har fået en enestående mulighed for at invitere på virksomhedsbesøg på Air Liquide den 23. oktober klokken 17.00. Arrangementet er åbnet for alle.

Virksomheden var frem til 2003 kendt som Hede Nielsen. Air Liquide er repræsenteret i 80 lande med i alt 65.000 medarbejdere, og man hjælper kunderne med at få det optimale ud af gasteknologiens muligheder.

Air Liquide fraflytter senest år 2020 adressen på Vejlevej i Horsens for at flytte ind i nye bygninger i Pårup i Ikast Brande kommune. 35 af de 80 ansatte i Horsens mister deres job. På grunden i Horsens skal der opføres boliger.

Vi mødes hos Air Liquide fyldestation, Vejlevej 13-15, 8700 Horsens (Der er begrænset parkering ved fyldestationen samt bag den gule administrationsbygning).
Der startes med en præsentation af virksomheden før og nu, hvor der samtidig bydes på en lille forfriskning. Efterfølgende er der rundvisning på virksomheden for at få indblik i hvilke produkter, man producerer.

Annette Vallentin, manager strategisk indkøb IM Nordic og Flemming Vester, site manager vil stå for rundvisning m.m.

Tilmelding skal ske på mail til kaare.dahl@mail.dk eller sms til 2044 4163. I tilmeldingen skal oplyses navn på tilmelder og antal personer, som ønsker at deltage. Tilmelding senest søndag den 21. oktober. Tag gerne venner eller naboer med!

Med venlig hilsen
Venstres Kommuneforening i Horsens
Tirsdag den 23. oktober 2018 klokken 17:00 - Varighed 2-2½ time