Borgerne i Hovedgård hamstrer varmepumper

Varmepumper fås til forskellige brugsmiljøer, eksempelvis helårshuse og sommerhuse. Alle løsninger er ifølge Henrik Frandsen så konkurrencedygtige og velfungerende, at de er et fornuftigt alternativ til andre opvarmningsformer.

20. 11 2017
Regeringens finanslovsudspil lægger op til, at håndværkerfradraget er fortid, når kalenderen siger 2018. Det giver travlhed hos varmepumpeforhandler i Hovedgård, der sælger rekordmange anlæg lige nu.

Håndværkerfradraget, der giver ret til personfradrag for en række håndværksydelser, har levet en sejlivet kamp. Men med ekstraordinær høj aktivitet i byggebranchen ser det ud til, at fradraget forsvinder til nytår for at undgå yderligere ophedning i et presset jobmarked.
 Derfor er der en del borgere i Hovedgård, der lige nu har travlt, så de kan udnytte fradragsmuligheder for op til 12.000 kroner per voksen i husstanden. Det mærker man blandt andet hos Panasonic Center Hovedgaard Radio & TV, hvor der lige nu er travlt med at hjælpe borgere i Hovedgård, der vil have en energirigtig og billig varmepumpe med statsfinansieret rabat.
 -  Vi har altid travlt om efteråret, når boligejerne finder ud af, at det er ved at være tid til at tænke på varmekilder, men i år har vi ekstra travlt, fordi håndværkerfradraget ser ud til at udløbe. Der er ingen tvivl om, at det får flere ud af busken, når der er en deadline på den måde, forklarer Henrik Frandsen fra Hovedgård Radio.
 Der har i perioder været tæt på dobbelt så travlt dette efterår sammenlignet med samme tidspunkt i 2016.

Varmepumper til mange formål  
Varmepumper fås til forskellige brugsmiljøer, eksempelvis helårshuse og sommerhuse. Alle løsninger er ifølge Henrik Frandsen så konkurrencedygtige og velfungerende, at de er et fornuftigt alternativ til andre opvarmningsformer.
 -  Luft-til-luft-varmepumper er velegnet til sommerhuse og som supplement i almindelige privatboliger, hvor der kun er et behov for rumopvarmning, mens luft-til-vand bliver koblet på et centralvarmesystem til erstatning for olie- eller gasfyr. Selvom kvaliteten af varmepumper er steget kraftigt over de seneste år, er det stadig mest rentabelt over tid at købe de dyrere, men mere energibesparende modeller med A+++-kvalificering. Samtidig er det vigtigt at købe anlæg specielt udviklet til det nordiske klima med store temperaturudsving, siger indehaveren.   
 Hvis du vil installere en varmepumpe, er det en god idé at henvende dig hos kommunen for at høre, om din grund er indbefattet af kollektiv varmeforsyning.
 -  Ud over håndværkerfradraget er der også op til godt 8.000 kroner at hente i energitilskud ved installation af en luft-til-vand varmepumpe, hvis du har et ældre helårshus med olie- eller gasfyrsopvarmning, mens en luft-til-luft varmepumpe til et sommerhus udløser et betydeligt mindre tilskud, forklarer Henrik Frandsen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!