Redaktionen af COOP’s-medlemsblad har med en lang artikel og tilhørende billeder i bladet sat landbrugets produktionsformer og deraf følgende produkter til debat, på en facon, som har skabt røre og fortørnelse blandt, især de udøvende, konventionelle, landmænd. Fortørnelsen, som af landbruget ganske naturligt betragtes som et snigløb mod de producenter, der dagligt gør, hvad de kan, med den gode rådgivning som ballast, de kan få, for at få størst muligt udbytte af den jord de er blevet betroet, og på den mest forsvarlige, miljømæssige, måde. Fortørnelsen er naturlig. Det er ikke rimeligt, at der i Samvirke, som er medlemsblad for de 1200 butikkers kunder/medlemmer sættes spørgsmål ved nogle medlemmer (landmænd)s produktionsformer, og ved de produkter som leveres til bl.a. COOPs butikker. Langt de fleste kunder fra såvel by, som land kender jo godt til forskellen på øko. og konventionel, og er i stand til at vælge selvstændigt, når de skal foretage deres indkøb til aftensmaden. Men sket er sket. COOPs ansigt udadtil holder fast i, at der var meningen at rejse en debat og har, med alvor i blikket indrømmet, at man måske var gået for langt, men jeg savner egentlig, at der fra COOPs bestyrelses side kom en form for undskyldning/beklagelse overfor producenterne af de fleste af de danskproducerede varer, butikkerne sælger. Og det skal ikke være en tilfældig talsmand.
Der er så spørgsmålet om, hvad det er, forbrugerne ønsker, når det handler om fødevarer. Der er mange motiver i spil, når familien er på indkøb. Der er f.eks. prisen, der jo betyder rigtig meget for mange stadigvæk. Kvalitet og udseende betyder også noget. Og så er det det lille øko-mærke. Hvis man hælder til det i sit valg og har et ønske om, at dansk landbrug skal dyrkes efter andre retningslinier end i dag, må man være villig til at acceptere et Danmark med et andet udseende end i dag og en meget lavere produktion end i dag, altså med mulighed for at brødføde langt færre personer, og med den konsekvens, at mange gode eksportmillioner går tabt. Men det er måske det, mange ønsker. Vi har netop været igennem flere års finanskrise med store konsekvenser også for landbruget. Mange er bukket under, af lave priser på mælk og kød og for store renteudgifter på grund af for høje priser på tilkøbt jord, osv. De fleste af disse nødlidende bedrifter er blevet afhændet. Ikke som økologiske og ikke til økologi, men da alle finanseringskilder jo har et køberkartotek, som består af folk, der kan træde til og optage ejendommene i deres drift, er billedet typisk det, at en alsidigt drevet ejendom nu pludselig bliver til en stor, konventionel drevet korn- eller rapsmark. Det er der ikke noget som helst odiøst i og følger gældende lovgivning. Men jeg kan ikke forestille mig, at det er den udvikling, tilhængerne af et varieret landskab ønsker, så, derfor! Lad være med, og det gælder både butiksledelser og forbrugere i al almindelighed, at nedgøre almindeligt landbrugs udøvere og lad være med at stille jer tvivlende overfor deres holdning til forsvarlig landbrugsdrift. Ting tager tid, og jeg efterlyser meget en mere afbalanceret stillingtagen. Vi har jo et dejligt lille land, hvor vi passer på hinanden, og gerne skulle være her alle sammen. Jeg håber med dette lille indspark at medvirke til, at forståelsen for, at det frie valg tæller rigtig meget for mig, og at en overdreven naglefast (jeg sagde ikke religiøs) tilgang til opfattelsen af et så vigtigt forhold som det daglige brød ikke tjener noget formål.
Jeg er 82 år. Er født på en gård. Har drevet landbrug i 42 år. Vor slægtsgård i 13 generationer er stadig i familiens eje. 200 ha. konv. mælkebrug. Jeg har en fortid og nutid som organisationsmenneske.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
