Cykelholdet Egebakken 2018

Cykelholdet Egebakken 2018
08. 10 2018
Egebakken’s cykelhold har kørt den ugentlige cykeltur siden 1 maj hver tirsdag kl.13.30. 25-30 km. Og tilbage til Egebakken til et par kopper kaffe og en kage for en rund tyver, cykelturen og kaffen er en del af det sociale liv vi nyder/dyrker, sommeren igennem på cykelholdet.

Den årlige store tur, som holdet nu kørte på femte år, kører vi i september. Turen var sat til 4 september mødetid kl. 8.30 på Egebakken til morgenmad kaffe og the, og en sidste gennemgang af turen vi skulle cykle.

Turen gik ned over Hansted Hammersholm Priorslykkevej til Vester kirkegård, derefter cykelstien Bygholm til Torsted kirke, derfra tog vi cykelstien bag støjvolden ved den nye omfartsvej Vejlevej til Bjerrevej, forbi Dallerup sø, ud af Uth vejen til kirken, derfra til Skjold kirke ned over Rårup by videre mod Åstrup til Sønderby til Frede Juels vej. Hvor Elly og Gunner Juhl stillede deres sommerhus til rådighed for middagspausen, et herligt sted med udsigt ud over As Vig.

Efter en halvanden times pause på cyklerne igen, mod Pøt og Østrup ned til Glud Mejeri op forbi Glud Kirke ned til Bisholt, derfra op mod Bisholt mølle og på Gludvejen ind mod Sejet, ned af alleen til Boller Slot. Og af Planetstien, hvor planeterne i vort solsystem er markeret med sten med planeternes navne og afstand til Jorden, den vi kalder for Boller stien, langs fjorden ind til Høgh Guldbergs gade, ad Lollandsgade, Odinsgade forbi Axelborg til Fuglevangsvej. Hammersholm igen og til Egebakken, hvor der ventede en kage og et par kopper kaffe.

14 personer, 4 kvinder og 10 mænd på cykel, to i følgebilen med forsyninger. 64 km i godt vejr og en let brise, samt et godt humør uden punkteringer og med en gennemsnitsfart på 17.4 km/t ikke dårligt, hvor de fleste af os har passeret de 70 år så godt vel. Cykelturene på Egebakken fortsætter året ud, hvis vejret tillader det.  Og ellers, så er der dømt start på næste års cykel- sæson tirsdag 30. april 2019. På Egebakken kl. 13.30.