Debat: Gymnasieelever mister det frie gymnasievalg



Steen Thomsen Regionsrådsmedlem, DF

Af Steen Thomsen
Regionsrådsmedlem, DF
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens

Men et flertal i regionsrådet har desværre dikteret den voldsomme reduktion, der betyder, at flere hundrede kommende elever ikke får deres gymnasieønske opfyldt, men i stedet sendes til Viby, Langkær i Tilst og Aarhus Tech gymnasium i Aarhus City.

Det er tåbeligt og helt urimeligt, at gymnasierne i omegnen af Aarhus nedskæres pga. elevsammensætningen inde i Aarhus.

Sidste år havde kun 11 elever søgt ind på det nye gymnasium på Aarhus Tech i City og de 11 elever har nu flyttet gymnasium og derfor går der i dag ingen elever på dette gymnasium. Men i stedet for at lukke tilbuddet, som ingen ønsker, så laver man næste år 3 klasser på City og reducerer kapaciteten på de populære gymnasier.

De 15 gymnasier i Aarhus og omegn havde endda selv fundet en god løsning, der ikke indebar kapacitetsbegrænsninger. Gymnasiernes eget forslag tog også hensyn til elevsammensætningen, så fremtidige 1. g-klasser maks ville få 10% elever fra udsatte boligområder. 13 ud af de 15 gymnasier bakkede op om denne aftale, der ville have imødekommet elevernes ønsker om gymnasievalg.

DF, LA, K støttede gymnasiernes eget forslag. Men flertallet i regionsrådsrådet tromlede hen over flertallet af gymnasierne.

Det går nu ud over gode og velfungerende gymnasier og det går ud over flere hundrede gymnasieelever, der ikke får deres gymnasieønske opfyldt til sommer. I stedet burde man have erkendt, at eleverne ikke ønsker at gå på f.eks. det nye tilbud i Aarhus City og lukke tilbuddet, som ingen ønsker, fremfor at reducere gode gymnasieklasser på gode gymnasier.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024