Den Lille Prins på Vestbirk Friskole

Den Lille Prins på Vestbirk Friskole
12. 04 2019
Vestbirk Friskole har igen i år tiden op til påskeferien stablet et omfattende teaterprojekt på benene: To lærere har gendigtet det klassiske eventyr ”Den lille prins”, skrevet af Antoine de Saint-Epupéry i 1943.

Af Vestbirk Friskole

I Eventyret er der kun ganske få karakterer, men det lykkedes at omskrive eventyret til en flot forestilling med knap 100 medvirkende på scene og teknik. Musikken til forestillingen er delvist skrevet af en musiklærer på skolen, og spillet af eleverne. Scenografi og kostumer er skabt af lærere og elever med hjælp fra forældre og bedsteforældre.

”Den lille prins” er en poetisk og filosofisk hyldest til kærligheden, fantasien og barnet i os alle. Arbejdet med at udtrykke dette i skuespil, bevægelse og sang har udgjort en et lærerigt og afvekslende forløb for alle medvirkende.

Forestillingen spilles i alt fire gange torsdag og fredag for forældre, søskende, bedsteforældre, børn var Vestbirk Naturbørnehave og Tønning-Træden Friskole.