Der er orm i fremtidens mad



(Arkivfoto)

Af Morten Herlev

Insektpesto, melormefrikadeller og romkugler med larver. Det er nogle af ingredienserne i det måltid, som elever fra 5. og 6. klasse på Brædstrup Skole kommer til at tilberede - og spise - tirsdag den 23. og onsdag den 24. april. Det er Insero, der sammen med Bygholm Landbrugsskole, står bag arrangementet "Mad i Fremtiden", der er en del af Forskningens Døgn i Horsens Kommune.

Arrangementet skal give eleverne en oplevelse af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, som insekter meget vel kan blive en del af. Dagen starter med et oplæg om insekt-farming af Katrine Christensen, som for nylig fik en pris for sin afhandling om produktion af melorme. Herefter skal børnene selv i køkkenet med insekterne, inden de til sidst skal smage på retterne og tænke over, hvordan man kan ændre folks vaner, så de små seksbenede dyr bliver en naturlig del af vores madindtag.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024