Det handler regionsvalget om

Det handler regionsvalget om
09. 11 2017
Læserbrev af Torben Busk, Sundgårdsvej 18, 8700 Horsens. Kandidat til kommunalbestyrelse og regionsråd, Venstre

Regionsvalget handler om sundhed, udvikling på landet og flere jobs.
 Hurtig indsats er vigtig, når det gælder sundhed. Derfor skal ventetiderne ned på diagnose og behandling. Hvis det offentlige sygehus er for langsom, skal behandling på et privathospital være et gratis tilbud til alle.
 Sygehus, praktiserende læge og kommune skal løfte i flok. Patientens helbredelse og overlevelse er vigtigere end kassetænkning.
 Vi har brug for en periode hvor man på sygehusene primært fokuserer på patienttilfredshed og medarbejdertrivsel.
 Danmark er på vippen. Mange landområder skrumper. Bosætning og erhvervs i landområderne skal styrkes. Udflytning af arbejdspladser og styrkelse af uddannelserne i de tyndt befolkede områder er nødvendig.
 Der bør være særlige skattefordele for landbefolkningen. Man betaler jo samme skat som andre, men får bare mindre service for pengene.
 Regionen skal have større fokus på jobskabelsen i landsbyerne og tyndtbefolkede områder. Væksten skal ikke kun være forbeholdt de store byer.
 Derfor, stem personligt til regionsvalget den 21. november 2017.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!