Efterårs-modeshow på Birkebo

Efterårs-modeshow på Birkebo
03. 10 2019
Østbirk og Omegns Pensionistforening inviterer til modeshow på Birkebo onsdag 16. oktober kl. 14.00

Til at stå for opvisningen har foreningen inviteret Seniorshoppen som kommer til Østbirk med en hel butik med størrelserne 36 - 52 og de har også et mindre udvalg med i plus size.

Seniorshoppen kommer med en hel tøjbutik hvor der er ca. 1000 stykker tøj som stilles op i fys.-lokalet på Birkebo. Alt i masser af farver, produkter som passer til kundernes målskema, det er lækkerier til garderoben fra inderst til yderst.

Pensionistforeningen glæder sig til at se masser gæster til modeshowet hvor man også kan købe i mobilbutikken og betale med Dankort, MobilePay og kontanter.