En glimrende beskrivelse



Knud Erik Kristensen beskriver glimrende i Østbirk Avis Østjydsk Avis 15. juni, hvordan man lokalpatriotisk bekymrer sig om lokalsamfundet. Hvordan prioriteringer med 4 ligestillede bysamfund i gamle Gedved Kommune igennem næsten 40 år var et naturligt kompromis, også grundet valget af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra kommunens 4 hovedbyer. Det er 11 år siden Gedved Kommune blev en del af Horsens Kommune, når det nye byråd tiltræder ved årsskiftet. Dermed voksede antallet af mellembyer, som ikke var et begreb, der eksisterede i gl. Gedved Kommune, fra 4 til 10.
 Tiden hvor hvert et større bysamfund havde sin egen repræsentant i kommunalbestyrelsen er ikke længere.
 Hvis byerne omkring Horsens bliver repræsenteret af byrådsmedlemmer som lokalpatriotisk vil kæmpe for lokale muligheder, hvor de bor, frem for de bedste løsninger for Horsens som helhed, bliver resultatet dårligt.
 Horsens Kommune skal have en væsentlig større ambition for vækst og udvikling omkring Horsens. Det handler ikke om at glemme nogen. Det handler om at ville oplandet. Det handler om muligheder og ambitioner, om at få ting til at ske, om borgerinddragelse, om prioriteringer.
 Og måske handler det allermest om at få valgt nogle politikere, der ikke som på den kendte tegning med æsler trækker i hver sin retning for at nå en halmbunke, men arbejder for en fælles vision for byerne omkring Horsens. Kapløbet byerne imellem i gamle Gedved Kommune er afblæst.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024