En lille pige fra landet fortæller selv i Østbirk Præstegård

En lille pige fra landet fortæller selv i Østbirk Præstegård
04. 02 2018

En lille pige på landet, der voksede op og nu bærer verdens smukkeste kjole er overskriften til fredraget i Østbirk Præstegård torsdag 22. februar kl. 10.30.
 Den sidste torsdag i månedens står Sognepræst Lone Buhl altid kl. 10.00 klar i Præstegårdens dør for at byde folk indenfor. Hver eneste gang er Præstegården helt fyldt af skønne mennesker. Der synges fra Højskolesangbogen. Der løses en quiz. Der spises tarteletter og en lokal, er arrangeret til at fortælle.
 Næste gang er den 22. februar. Her vil Sognepræst Lone Buhl Pedersen selv fortælle.
 - Jeg vil fortælle om at være en lille pige på landet, der voksede op på et husmandssted med 12. tdr. land. Voksede op som ”fars pige”. Voksede op med fortællingen om, at hun var sin fars allerbedste høst denne september 1966, hvor hun kom til verden. Hvordan hun har hakket roer og kørt traktor. Læsset halm på vognen og op på halmloftet. Sammen med sin far cyklet til kirke og herved fået indblik i at når hendes skønne far tog i kirke, så måtte det være noget som alle gode mennesker da gjorde. Som ung at blive uddannet til folkeskolelærer. Få ægteskab og indenfor seks år få  fem skønne børn, hvoraf den ældste døde som ganske lille.
 - Få Verdens bedste uddannelse som præst og hermed den ære, at måtte bære den smukkeste tænkelige kjole, der fulgte med dette, uden tvivl Verdens bedste job, siger Lone Buhl Pedersen.
 - I dag anno 2018, at være Danmarks lykkeligste præst, der har verdens bedste fortællinger at give videre af. Fortællinger vi kan spejle os i, fortællinger, der både er til at leve og dø på. Danmarks lykkeligste præst fordi hun er et sted med de mest fantastiske positive mennesker, siger sognepræsten om foredraget.
 - At blive skilt, at falde men overleve - og ikke bare overleve - men helt inderst inde ikke være i tvivl om: At livet det er og bliver livet værd. Alting løser sig. Alt bli’r godt igen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!