Endnu en dag på kontoret for Østbirk

Endnu en dag på kontoret for Østbirk
09. 10 2017
Fodbold, serie 4: Stensballe IK-Østbirk IF 3-8

På forhånd lignede det en ekspeditionssag, da Østbirk IF’s tophold var på besøg hos Stensballe IK søndag eftermiddag.
 Sådan gik det også, men det tydede intet på i kampens indledning. På kunstgræsset i Stensballe tog hjemmeholdet teten fra kampens start og først 17 minutter inde i opgøret, da Nicolai Holst rykkede sig fri og scorede til 1-0 blev gæsterne dominerende.
 I det hele taget var Nicolai Holst i overdådigt spillehumør denne solskinsrige søndag. Hele 5 gange nettede Holst, på de velkendte soloture og pludselig usvigelig sikker i afslutningerne.
 Pauseføringen var 3-1. Østbirk bragte sig efter pausen foran 8-1 inden vikarierende Niels Pedersen i Østbirks mål måtte indkassere 2 ligegyldige scoringer fra hjemmeholdet til slutstillingen 8-3.
 Østbirk IF’s målscorere var: Nicolai Holst 5, Nicklas Gam Sørensen 1, Peter Hauch 1 og Neno Petkovic 1 mål.
 Østbirk har nu scoret imponerende 53 gange i 8 kampe og vundet en enkelt uden modstand.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!