Fest og fart på Yding Raceway

Fest og fart på Yding Raceway
21. 05 2018

Der er smukt i Yding og omegn, og nu hvor foråret viser sig fra sin bedste side, er landskabet helt Morten Korch’sk! På en solbeskinnet lørdag var Horsens Automobil & Motorklub arrangør af 2. afdeling af Yokohama Mesterskabet Vest. Løbsledelse var Jan Ørnhøj og Christian Fisker. Det var et Pinse rallysprint, hvor mere end 60 tilmeldte teams skulle køre på tid på en 10 km. rundstrækning vest for Yding by. Strækningen havde i dagens anledning fået det gode motorsportsnavn: Yding Raceway, og det klinger da også internationalt, og passer meget godt, da der også deltog flere udenlandske teams.
 To af de lokale firmaer havde stille grund til rådighed for arrangementet. Yding Smedie var omdannet til publikumsparkering og arealerne foran Yding Grønt var omdannet ryttergård og serviceområde. I gruset havde de mange teams opstillet deres flotte biler. Mange af holdene kommer i store lastbiler eller busser, som er værksteder samt reservedelslager på hjul.
 Det var en meget flot solbeskinnet dag, hvor solen, ligesom kørerne, gav en ekstra meget gas og som en af kørerne vi talte med sagde: ”Vi sidder i skyggen og er ikke begyndt køre endnu… og alligevel sveder som betalt!”. Grunden til udtalelsen skyldes at kørerne er iført køredragter, brandhæmmende hjelmhue og kørehandsker. En rallybil har ikke de samme bekvemmeligheder som en standard familiebil og aircondition er et lille hul i sidevinduet.
 Rundstrækningen skulle gennemkøres fire gange, to gange hver vej. Der var i alt ni klasser og mange flotte og spændende biler, både næsten fabriksnye og flere ældre veteranmodeller som gav et flot felt af køretøjer. For at nå at alle teams kunne nå at køre de næsten 40 km. blev de sendt ud på banen med 30 sekunders mellemrum og tilskuerne langs ruten blev vidner til meget flot og spektakulært rallysprint, hvor bilerne ofte lå med få sekunders mellemrum.
 Mange tilskuere havde medbragt havestole og kaffe på kanden, og taget opstilling ved grøfter og vejsider. De mange frivillige officials stod for sikkerheden og holdt publikum i sikker afstand fra banen hvor det gik rigtigt stærkt. Den hurtigste bil med Ib Kragh i en Citroën Ds3 R5 kørte alle fire heat på under 19 minutter hvilket giver en gennemsnitshastighed tæt på 125 km/t! Jo der var fest og fart på Yding Raceway!
Kildall

Se film her

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Sorry, you need to install flash to see this content.