Flot afslutning på rallysæsonen af Tom Petersen og Christian Fisker

Flot afslutning på rallysæsonen af Tom Petersen og Christian Fisker
12. 10 2017

Det lokale Østbirk rally hold bestående af Tom Petersen og Christian Fisker fik en flot afslutning på 2017 rallysæsonen.
 I den forgangne lørdag afholdt Ikast Motorklub et rally i området omkring Brædstrup og Hampen, hvor de kørte den fine Volvo ind på en andenplads i dagens løb i klassen for klassiske rallybiler, og sluttede på en fin tredjeplads i det samlede mesterskab.
 Løbet blev afviklet i regnvejr på afspærrede veje, og på trods af vejret var alle hastighedsprøver og rallycentrum i Hampen flot besøgt af et stort publikum. Det betød også at alle de deltagende mandskaber og materiel blev udfordret til det yderste hele dagen, og det var med stor glæde man kunne nyde præmieoverrækkelserne om aftenen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!