Fortryllende show på Egebakken

Fortryllende show på Egebakken
07. 11 2018
Mandag 5. november kl. 13.00 var der dømt trylleri på Egebakken. Deltagerne var plejeafdeling og beboere på Egebakken og Gedvedhus samt førsteklasserne med 44 børn og deres lærerinder fra Egebjergskolen, som var mødt op, til at blive underholdt af tryllekunstneren Jørgen Fevre fra Kolding, i nogle fortryllende timer.

Børn og ældre fik det store grin på, og latteren og klapsalverne lød flittigt fra publikum. Helt klart en kæmpesucces denne trylledag. Og rigtig godt, for både børn og voksne med et grin og et smil i hverdagen.

Dagens arrangement er blevet til ved, et samarbejde mellem aktivitetsmedarbejderne på Egebakken og Gedvedhus, et genvisit, hvor Egebakken skal på besøg på Gedvedhus 20. december 2018.

Konstitueret funktionsleder i aktiviteten i Horsens kommune Anne Marie Würgler fortæller at det er værdighedsmidler fra staten til aktiviteten for ældre, der gør dette muligt, og at der er 40 medarbejdere i aktiviteten i Horsens kommune, samt de ca. 900 frivillige på de åbne centre og plejecentrene, der arbejder gratis, og med stor lyst, for at optimere aktiviteterne.

De frivilliges arbejdskraft og gåpåmod er uvurderlig i det, som foregår på Centrene i Horsens kommune.