Friluftgudstjeneste Yding Kirkegård

Yding kirke (arkivfoto)
Yding kirke (arkivfoto)
Friluftgudstjeneste Yding Kirkegård
17. 08 2018
Kom til Gudstjeneste på Yding kirkegård søndag 26. aug. kl. 17.00. Kirkeklokkerne ringer og byder til Gudstjeneste og denne søndag vil Gudstjenesten blive ude på Kirkegården (Selvfølgelig på et område, hvor der ingen grave er)

For at træde ind i Kirken (Såvel Østbirk som Yding) må enhver gå igennem kirkegården – byens og egnens smukkeste have. Også kaldet: De dødes have. Det er så rigtigt og så fint, at Kirkegården med vore kære.

Det er så fint – fordi det håb – der forkyndes herinde i Kirken. Håbet om, at der er mere liv efter døden. Håbet om, at døden ikke er det sidste, der er at sige om noget menneske - det håb forkyndes i evangeliet til os alle - levende som døde. Når vi holder gudstjeneste, er vores døde også indbefattet i det, der forkyndes i evangeliet. Dem gælder det også: Genfødt til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Vi – levende som døde, har håbet om opstandelsen til fælles.

Mange mennesker går gerne i forbindelse med en gudstjeneste en tur på kirkegården og ser til deres kæres grave. Vi kender nok alle nogen, der har en gravsten. En sten, hvor navnet er indfældet og hvor livslængden er indrammes af de to årstal.  Nogle døde alt for tidligt – andre døde ”mæt af dage”.

Men uanset livslænge og uanset skæbnen, der gemmer sig bag navnet på stenen – er Kirkegården et skønt og glædeligt sted – fordi vores døde jo slet ikke er her – de er i himmelen. De har det himmelsk, hvor de er.

Det er ikke sådan at forklare det med opstandelse!  Men hjertet aner, at der med budskabet om Jesu opstandelse, at her, er der tale om noget vidunderligt lysfyldt/livsfyldt og glædesbringende.

Gudstjenesten – er en fest for livet – og denne dag, hvor vi holder gudstjeneste på Kirkegården –vil det skinne igennem – at Vor Herre har vist os/har givet os troen på, at døden er overvundet. At døden ikke fik det sidste ord – men at der efter døden er liv.

Der vil være sat klapstole op. Der vil være tæpper at pakke om sig. Sluttelig en kop kaffe og en småkage.

Skulle det regne – rykker vi selvfølgelig ind i Våbenhuset eller graverbygningen. (Kirken er under renovering i august, september og oktober) Det er min Præstekollega Torben Brink, der har tjenesten.

Lone Buhl Pedersen, sognepræst