Frivillige blev klogere



KFUM/K-, spejder- og FDF-ledere oplever ofte, at de mangler viden og redskaber til at kunne rumme børn, som er specielt udfordret eller udsat socialt. Det kan være svært for børn, som fx er udadreagerende, har koncentrationsbesvær eller er ekstremt opmærksomhedssøgende, at være med på lige vilkår som andre børn i aktiviteterne i de frivillige foreninger. Her møder de voksne ledere, som virkelig gerne vil rumme og hjælpe disse børn til at være en del af fællesskabet. M

en fordi lederne i sagens natur ofte ikke har en pædagogisk uddannelse, føler de ofte, at deres evner ikke rækker.

Vitus Bering Y’s Men’s Club Horsens havde derfor inviteret til inspirationsaften i Hansted Kirkehus, og godt 30 ledere fra 10 kristne børne- og ungdomsorganisationerne i Horsens og omegn havde taget imod tilbuddet.

To medlemmer fra FDF’s socialudvalg, Simon Kangas Larsen og Dorte Høst fra Århus, guidede deltagerne gennem et program, hvor de fik drøftet konkrete problemstillinger og fik input til, hvordan de kan ændre små ting i deres måde at organisere samvær, aktiviteter, ture og lejre på, så flere børn kan føle, at de kan deltage på lige vilkår.

Programmet tog udgangspunkt i en bogen “FORM - om social udsathed og FDF”, som socialudvalget har udgivet i 2018. Bogstaverne står for Forudsigelighed, Opmærksomhed, Rummelighed og Mening. Disse ord er nøgleord i arbejdet i foreningerne, når de ønsker at være et tilbud til alle børn.

Drøftelserne gik bl.a. på, at det betyder noget for mange børn - ikke kun de udsatte, at rammerne er genkendelige og tydelige, og at de føler sig anerkendt og forstået. Men også, at det er vigtigt at sikre, at økonomien ikke hindre deltagelse, og at børnene oplever mening med aktiviteterne, men ikke mindst møder voksne, som er frivillige leder, fordi de vil samværet med børnene.

Snakken gik livligt omkring bordene og på kryds og tværs af klubber og organisationer, og deltagerne opdagede hurtigt, at de udfordringer, de står med, er meget ens. Lederne gik fra aftenen med konkrete ideer, men også med en lyst til at gentage drøftelsen hjemme i klubben, så lederne lokalt kan støtte hinanden i svære situationer med børn.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024