Fundamentet er lagt til ny tribune



Fra morgenstunden stod entreprenør Jens Jørgens og mandskab klar inde på boldbanens sidelinje og gik på slaget syv i gang med at grave fem store huller som skal udgøre fundamentet.

Da hullerne var gravet og armeringsjernene var sænket ned, blev der sendt bud efter betonkanonen som kørte et par ture til Østbirk for at fylde fundamenterne op.

”Hvis alt går efter planen bliver der sat spær og tag op i uge 36-37”, siger Martin Bentsen formand for ØIF’s fodboldafdeling. Den nye tribune får plads til ca. 100 personer under taget. Når taget er på plads, afspærrer vi tribunen og får hold på økonomien, inden bagbeklædning og de sidste finesser kommer på plads.

”Vi har fået 179.000 kroner via Mellembyernes anlægspulje og har selv tjent penge ved bl.a. at sælge fyrværkeri.” Det er svært, ifølge Martin Bentsen, at sige hvornår tribunen kan indvies. Det sker når vi har alle pengene og det kan være alt imellem 2 og 12 måneder, siger han med et grin.
kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024