Gedved: Gospel i kulturhuset



I de smukkeste rammer på det gamle seminarium havde Horsens Gospel Choir inviteret til åben øveaften. Vi var vel små 10 fremmødte og Steve Cameron fik os alle til at deltage i øveaftenen, så i stedet for at være tilskuere var vi alle glade sangere.

Steve Cameron er korets dirigent, leder og primære forsanger. Udstyret med guitar, mikrofon og en meget smittendende udstråling fik vi sunget 8-10 skønne sange inden pausen.

Koret lider, ligesom så mange andre kor, af manglen på herrestemmer. Så skulle der være korinteresserede herrer som gerne vil prøve at synge gospel – alle kan være med og du behøver ikke kendskab til noder – kan du møde op i Sønderbro Kirke onsdage kl. 19 og være med.

At musik har opkvikkende og måske helbredende virkning, er der ikke mange som er i tvivl om. Steve Cameron blev for et par år siden ramt af en blodprop i hjernen, men mistede ikke evnen til at synge og spille, og som kan selv siger:

-Det kniber lidt med at huske teksterne, så derfor har jeg dem med mig i dag. Musik og sang er min bedste terapi, da den løfter og gør mig glad.

Deres udsendte kan tilføje, at han var høj af glæde efter denne aften med gospelkoret og havde svært ved at falde i søvn, da kroppen var fyldt med glæde og højt humør længe efter sidste tone havde lydt.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024