Gratis familiehygge foran Horsens Ny Teater

Lokale Steen Pegani slår sig denne lørdag løs med trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner.
Lokale Steen Pegani slår sig denne lørdag løs med trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner.
Gratis familiehygge foran Horsens Ny Teater
04. 06 2019
Lørdag den 15. juni kl. 13.30 har børnefamilier og andre interesserede chancen for at opleve Steen Peganis tryl og magi på Teatertorvet. Horsens Ny Teater markerer sæsonens afslutning udendørs, hvor der bliver serveret pølser og andet godt til yderst favorable priser.

Magi under åben himmel

Lokale Steen Pegani slår sig denne lørdag løs med trylleri med mystiske kasser, farvestrålende tørklæder, kort, reb, ringe og balloner. Forestillingen er et samspil med publikum, hvor børnene selv kommer på ”scenen” og tryller sammen med Pegani. Inden de går af scenen igen, laver Pegani et ballondyr til dem som tak for hjælpen. Børnene er tryllebundne, og selv de voksne må indrømme, at Peganis tryllerier ikke lige er til at regne ud.

Horsens Ny Teaters sommerafslutning i juni 2019, foregår udenfor på Teatertorvet, hvis det danske sommervejr tillader det. Det er i sig selv en magisk oplevelse, når teateret indtager gadebilledet, og publikum kan hygge sig på trappen med diverse godter.

Forestillingen er gratis, og da der skal ryddes op i caféens varelager op til sommerferien, kan mad og drikkevarer købes til meget rimelige priser.