Henrik køber øko-mel fra Samsø

Bagermester Henrik Kjær
Bagermester Henrik Kjær
Henrik køber øko-mel fra Samsø
23. 05 2020
Der er ingen tvivl om at Corona-krisen har været hård for mange erhverv og for Samsø Gårdmølleri har efterspørgslen været dalende. Bagermester Henrik Kjær fra Hovedgård bageri/Kagehuset er trådt til og opkøbt et større parti økologisk mel fra møllen på Samsø.

Henrik Kjær har købt, fuldkorns hvede- og speltmel som alle er dyrket økologisk og er uden nogen former for konserveringsmidler. Henrik Kjær fortæller om baggrunden for sit indkøb:

- Jeg bruger fortsat Vestermølle som min lokale leverandør af mel og hørte om Samsø Mel som havde vanskeligheder med at afsætte deres produkter. Problemet er at mel har begrænset holdbarhed og at møllen hurtigt kan brænde inde med varer som hurtigt kan blive ubrugelige. Derfor har jeg købt to paller med mel og vi vil lancere et nyt Samsøbrød i uge 22 bagt med det gode mel fra øen.

Samsøbrødet lanceres ekstraordinært og kan købes i Kagehusets butikker fra torsdag i uge 22 og prisen bliver lav for Henrik Kjær skal ikke tjene på brødet og gør det kun for at hjælpe en af vores gode melmøller.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook