Hjælp politiet med at finde ejerne til tyvekoster i Jylland og på Fyn

Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland
Hjælp politiet med at finde ejerne til tyvekoster i Jylland og på Fyn
15. 05 2019
Fem mænd – to fra Rumænien og tre fra Moldova - har siden den 9. marts siddet varetægtsfængslet sigtet for at have begået en lang række indbrud i Østjylland, Sydøstjylland, Syd- og Sønderjylland samt på Vestfyn.

De fem blev anholdt på det vestlige Fyn. Foreløbig har Fyns Politi sat dem i forbindelse med 29 indbrud, men politiet tror, at de fem har endnu flere indbrud på samvittigheden og beder nu derfor offentligheden om hjælp.