Hør Poul Marcus fortælle om Gudenåen på Birkebo

Hør Poul Marcus fortælle om Gudenåen på Birkebo
Hør Poul Marcus fortælle om Gudenåen på Birkebo
Hør Poul Marcus fortælle om Gudenåen på Birkebo
10. 03 2019
Østbirk Pensionistforening har inviteret foredragsholderen Poul Marcus indenfor for at fortælle om Gudenåen, Danmarks længste å og eneste flod!

Ved foredraget vil Poul Marcus fortælle om hvor jægerfolket slog sig ned ved åen, om middelalderens munke der anlagde klostre og vandmøller. Kom og få historien om Danmarks største vandkraftværk anlagt ved åen, og hvordan en hel by måtte sættes under vand.

Pramdragere var et berygtet folk, som kun kom i berøring med vand, når de var på arbejde. De holdt trafikken i gang og var med til at holde liv i et spirende fiskeri, håndværkersamfund, pottemagere og træskomænd der solgte tusindvis af træsko årligt.

Også kunstnere var optaget af ”Det mørke Jylland”, som netop var egnen omkring Gudenåen, deres billeder og fortællinger appellerede til eliten i hovedstaden. Et maleri, udstillet i København, appellerede så meget til en ung mand, at han grundlagde den fabrik der sidenhen fremstillede det papir, som vores pengesedler blev trykt på. Det blev den industri som Silkeborg voksede op omkring.

Blicher skrev om Gudenå landskabet, og blev kendt for sine folkemøder på Himmelbjerget. (Den første bod med Himmelbjerg souvenir åbnede i 1891).
Afholdes på Birkebo, Østbirk onsdag 20. marts kl. 14 – 16.