Horsens skal stille krav til alle udliciteringer



I Horsens kommune har vi sociale klausuler, når vi udliciterer opgaver på over en mill. kr. Social dumping er absolut ikke acceptabelt, heller ikke selvom det beløber sig under en mill. kr. Derfor vil jeg have fjernet denne minimumsgrænse. Dette skal selvfølgelig følges op med en fornøden kontrol, så vi sikrer, at al arbejde udført for kommunen sker efter danske løn- og arbejdsforhold. Dette kan bl.a. ske med implementeringen af en Id-kort ordning, som kendes fra bl.a. Sverige og Norge.  Dette vil lette kontrolopgaven betydeligt. Ydermere bør der tages et opgør med proceduren, hvorpå Midttrafik afholder deres udbudsrunder. Her sigter man udelukkende efter den laveste pris, og vender det blinde øje til kvalitet, service, løn og arbejdsforhold. Flere af flexchaufførerne har meget lange arbejdsdage, hvilket der i princippet ikke er noget galt i, hvis det sker efter eget valg, men når de er tvunget til det for at oprette en normal dansk lønindkomst, er det noget forbandet svineri og det skal stoppes. Krav og kontrol er godt, krav og dobbeltkontrol er dobbelt så godt.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024