Hovedgård Multihal får uventet hjælp!

Yvonne Iversen laver live interview med Berith Toftegaard.
Yvonne Iversen laver live interview med Berith Toftegaard.
Hovedgård Multihal får uventet hjælp!
09. 03 2019
Indsamlingen til Hovedgård Multihal er gået ind i sin sidste weekend og man har fået uventet hjælp fra en af de store kapaciteter indenfor indsamling og fundraising. En legende har lagt vejen forbi Grumstrup og deler gavmildt ud af sin store erfaring.

Mange af borgerne i Hovedgård og omkringliggende byer har haft besøg af de frivillige indsamlere og mange har købt Folkeaktier og erhvervslivet har gavmildt sponsoreret den nye Multihal.

Fredag eftermiddag kom med en stor og uventet overraskelse da en af medieverdenens kendisser havde taget den lange vej fra Sønder Omme fra at skrabe de sidste midler sammen inden indsamlingen slutter i denne weekend.

Den legendariske Yvonne Iversen som er ankerperson på Sdr. Omme Nærradio, har stor erfaring i indsamlinger og fundraising, og har hjulet sit eget lokalsamfund med at rejse midler til fælles mejetærsker, en branddam og en spritny kartoffeloptager.

I Multihallens indsamlingsgruppe er man meget taknemmelige for at en kulturpersonlighed og levende legende vælger at bruge sin sparsomme tid på at booste indsamlingen, og indsamler Rikke Pijnenburg fortæller:

- Det vi oplever kan vel kaldes en hundredårs begivenhed! Hvad er chancerne for at Yvonne kommer til netop vores lokalområde? VI kan mærke at hendes tilstedeværelse i forbindelse med indsamlingen har gjort en stor forskel. Nu bliver det spændende og se hvad det giver på bundlinjen.

Østbirk Avis Østjydsk Avis fik muligheden for at lave et kort eksklusivt interview med Yvonne Iversen inden hun skulle hjem til sin husbond Hans:

- Jeg er selv vokset op i et udkantsområde mellem Herning og Billund, og som børn var vi misundelige på de muligheder som der var i de store byer, noget vi ikke havde i Sønder Omme. Derfor tog jeg den beslutning som ung, at mit særlige talent [som fundraiser, red.] skulle komme borgerne til nytte. Derfor er det helt naturligt for mig at hjælpe med at samle midler til den ny Hovedgård Multihal.

Fra avisen skal der lyde en opfordring til at se den eksklusive video som blev lavet af Yvonne Iversens besøg, på enten avisens Youtube-kanal eller på Facebook.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

enlightened Se eksklusiv video med Yvonne Iversen på Youtube...