Jason Watt fyrer op under de frivillige

Jason Watt (arkivfoto)
Jason Watt (arkivfoto)
Jason Watt fyrer op under de frivillige
24. 09 2018
Underholdning og erfaringsudveksling på stor frivillighedsdag i Horsens. Den tidligere professionelle racerkører Jason Watt er med til at fyre op under de frivillige, når de traditionen tro mødes til Frivillighedsdagen 2018 i Forum Horsens den 28. september fra kl. 13.00-17.00.

Alle er velkomne til Frivillighedsdagen, der henvender sig til alle, som er interesseret i den frivillige verden enten som frivillig, foreningsmedlem eller almindelig interesseret borger.

"Fordi jeg vil!" er titlen på racerkørerens oplæg om, hvordan han selv fandt tilbage til livet efter sin motorcykelulykke.

Programmet for dette års arrangement, der samtidig markerer Den Nationale Frivillighedsdag 2018, rummer også opvisning med Brædstrup Shotokan Karateklub, Lungeforeningens Lungekor, opvisning med squaredansere, foreningsquiz og m.m.

Og så selvfølgelig alle de frivillige foreningers mange stande, som i år slår rekorden med ca. 30 forskellige.

Ifølge Jakob Bille (LA), der er formand for Kultur- og Civilsamfundsudvalget, er det vigtigt, at Horsens Kommune støtter op om de frivilliges arbejde med sådan en dag:

-Kommunen skal skabe de bedst mulige rammer for frivillighed. Det er denne dag, hvor de frivillige kan netværke og føle sig anerkendt for deres indsats.

I forbindelse med åbningen af Frivillighedsdagen bliver Dansk Folkehjælps pris til Årets Folkehjælper overrakt. Sidste år gik prisen til skoleelever fra Hedensted for deres indsamlingsprojekt.

Det er gratis at deltage i arrangementet, som Horsens Sund By står bag i samarbejde med ca. 25 foreninger.

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook