Jeg er født optimist

Sognepræst Lone Buhl Pedersen fortæller at hun er den fødte optimist.
Sognepræst Lone Buhl Pedersen fortæller at hun er den fødte optimist.
Jeg er født optimist
18. 03 2020
Jeg har fået den nådegave, at jeg har fået min fars sind – at jeg er født optimist. Derfor tror jeg også på, at vi kommer styrket ud på den anden side af Corona epidemien.

Af Lone Buhl Pedersen, sognepræst

Onsdag 11. marts kom jeg efter et Menighedsrådsmøde hjem omkring kl. 21.00. Jeg tænder for Fjernsynet og forstår nu for alvor, at noget for alvor er forandret.

I starten tror jeg, at vi var mange, der tænkte: Hvad kommer Corona mig ved? Coronaen er vel ikke værre end influenza? Er det ikke noget hysteri? Men sådan kan ingen af os tænke mere. Nu handler det nemlig ikke kun om mig – nu handler det ikke mere kun om en selv. Nu handler det om alles bedste. Nu skal vi tage hensyn til hinanden. Nu skal vi have de syge, gamle og de svage med i vores udblik.

Nu kan jeg ikke bare tænke: At jeg har lyst til at komme på ski – så det kan jeg bare gøre. At jeg vil i Teatret. At jeg vil på Cafe. At jeg vil til frisør og have ordnet mit hår – så jeg kan tage mig ud. Nu går det ikke længere an bare at tænke på mig selv!

Vi har vel ofte lidt den holdning: Jeg kan, hvad jeg vil. Jeg må, hvad jeg vil, når jeg selv betaler… Men som nu, hvor Coronaen rammer os – ja så går det op for os, at det ikke kun handler om mig. Det handler ikke kun om, hvad jeg vil – for vi hænger sammen med andre.

Vi hænger sammen – og ikke kun herhjemme. Vi hænger sammen med resten af verden. Vi er en del af en større sammenhæng. Intet menneske er en ø. Vi har altid noget af andre menneskers liv i vores hænder. (K.E. Løgsttrup)

Det at vi hænger sammen – det at vi har noget af hinandens liv i vores hænder – det er der aldrig en færdig opskrift på, hvordan vi så herudfra skal agere. Men i disse Corona tider ved vi jo godt, at det er noget med ikke at forsamles – holde afstand – vaske hænder – hoste i ærmet. Vi må bruge vores sunde fornuft, vores hjerte og vores fantasi og måske

Ringe til de hinanden – måske særligt ringe til de ældre

Skrive et kort eller et brev til dem, man ikke kan besøge.

Sende en gave med posten.

Synge en sang ude på altanen – måske kl. 19.00 - og herefter sige/råbe godaften til dem, der står spredt herude - Strikke sokker til en og anden…

Som jeg plejer at sige til konfirmander. Tænk over: Hvad ville Jesus have gjort? Og herefter hvad kan jeg gøre?

Vi er alle konfirmander for Vor herre.  Coronaen har nu givet os alle en anledning til at udvise næstekærlighed.

Så det er bare med at komme i gang.