Jeg gør det for børnenes skyld

Rasmus Clausen er forstander på Elbæk Efterskole
Rasmus Clausen er forstander på Elbæk Efterskole
Jeg gør det for børnenes skyld
17. 07 2020
I dette portræt skal vi møde Rasmus Clausen som er den ene del af forstanderparret på Elbæk Efterskole. Det lå ikke i kortene, i begyndelsen, at Rasmus Clausen skulle være lærer, da han kommer fra en landbofamilie og måske var udset til at overtage den fædrene gård. Men livet fører os ikke altid den slagne vej og Rasmus’ vej til forstanderjobbet var fyldt med sving og udfordringer.

Rasmus Clausen blev født nytårsaften 1957 ved Læborg på Drostrupgård, hvor hans forældre var bestyrere af gården. Da Rasmus er fire år, flytter familien til Egtved, hvor de får egen gård som blev drevet af Rasmus’ far indtil for nogle få år siden.

I sin barn- og ungdom hjalp Rasmus med at passe kalve, og udføre det arbejde som er på en bondegård. Han hjalp faderen med bedriften og de tre søstre var i huset og hjalp deres mor, eller med at malke køerne.

Rasmus Clausen gik på Egtved skole i 10 år og som ung var han sikker på han skulle være landmand, for det lå i kortene og han fortæller om sin ungdom på landet:

- Livet som landmand, det tiltalte mig, for det er et spændende og alsidigt job, selvom dem som står udenfor og kigger ind, måske ikke har den opfattelse. Jeg brugte min fritid på at spille fodbold, volleyball og gå til gymnastik.

Fremtiden var endnu ikke planlagt

Efter folkeskolen begyndte han på gymnasiet i Vejle og hjalp stadig til hjemme efter skole. Kammeraterne i gymnasiet var sikre på at Rasmus skulle overtage gården på et tidspunkt… men selv var han endnu ikke afklaret med sine fremtidsplaner.

- Jeg kiggede rundt og så hvad der var af muligheder. Der kørte en dyrlæge rundt på gårdene, så måske var det noget, men efter gymnasiet ville jeg på højskole, og jeg havde mine forældres opbakning, da de begge havde været afsted.

Rasmus tog på gymnastik højskole i Viborg og det blev til to ophold efter hinanden. Mens han gik på højskolen, kom han med på deres elitegymnastikhold. Han var på holdet fra 1979 – 88.

Da Rasmus er på Højskolen i Viborg bliver han spurgt om han ikke kan lede et hold. Gennem dette og de mange gymnastikopvisninger stifter Rasmus også kendskab til mange efterskoler, hvor han oplever en anden form for glæde hos de unge som tiltaler ham meget. Allerede i gymnasiet havde en af hans lærere set, at Rasmus havde strålet og været helt høj når han skulle fortælle kommende gymnasieelever om skolen – det var ikke noget han selv bemærker den gang.
Mens Rasmus deltager på elitegymnastikholdet og desuden er holdleder på et hold i Viborg Amts Gymnastikforening bliver han spurgt, af omveje, om han ikke kunne tænke sig at blive gymnastiklærer på Taarupgaard Ungdomsskole, som ligger mellem Viborg og Skive.

- Det lød spændende, så det ville jeg give et par år, tænkte jeg. Uddannelsen som agronom eller dyrlæge kunne vente, og jeg blev ansat som gymnastiklærer og som lærer i praktiske fag.

Han var på skolen i syv år og blev skolens sløjdlærer, men måtte lige have de faglige færdigheder pudset af på Skive Seminarium, sideløbende med jobbet på Taarupgaard Ungdomsskole.

Mødet med Kristian Lomborg

- Ved min afsked med skolen rejste skolens forstander sig og sagde til eleverne som var samlet: Kære elever, en dag har Rasmus måske sin egen efterskole. Det tænkte jeg ikke så meget over dengang, men senere kan jeg godt se, at andre måske havde set noget i mig. Jeg kan i bakspejlet se, at der har været mange praj om hvilken vej det kunne gå for mig.

Rasmus søgte videre og blev ansat på Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole ved Lemvig, men inden skulle Rasmus ses an af skolens daværende forstander Kristian Lomborg som var en lidt speciel herre:

- Han ville gerne se mig an og han ville gerne provokere for at se hvad man var lavet af. Jeg må have svaret godt nok på hans spørgsmål, for han ansatte mig samme sommer. Hvis man kunne give igen på Lomborgs kommentarer, så var man inde i varmen hos ham. Allerede året efter gik Lomborg dog på pension og der blev ansat et nyt forstanderpar, som jeg var rigtig glade for.  Jeg var på efterskolen i seks år indtil 1992 og de sidste fire år gik jeg sideløbende på Nørre Nissum Seminarium, så der var nok at se til.

Annette og Kadetten

Efter at være blevet uddannet lærer drog Rasmus Clausen videre til Mellerup Efterskole, som ligger mellem Randers og Århus. På dette tidspunkt har Rasmus mødt sin nuværende hustru Annette Støckel som på det tidspunkt læste på Aarhus Universitet.

- Der var langt at køre fra Vestjylland til Århus dengang, så min Kadett fik kørt mange kilometer på tværs af Jylland… og med læreruddannelsen i bagagen var det tid til at flytte videre og bo tættere på Annette. Jeg var to år på Mellerup Efterskole og bad om orlov, for jeg ville bygge ovenpå min uddannelse for at få en kandidatgrad.

Rasmus nåede kun at tage det første års grundforløb af sin uddannelse, inden turen gik videre til en ny efterskole. Året efter blev han nemlig ansat på Sportsefterskolen Sjælsølund ved Hørsholm. Rasmus nød tiden på Sjælland og særligt turene med skolens mini skoleskib på Øresund med eleverne. Efter fem år på skolen i år 2001 trak Jylland atter i ham, og et nyt kapitel kunne begynde for Rasmus Clausen og Annette Støckel på Elbæk Efterskole.

- Jeg vidste det var på ”lånt tid” at jeg fik lov til at sejle rundt på Øresund og tage turene til Hven. Samtidig var der blev vakt en interesse for ledelse i mig, som blev stærkere og stærkere. I år 2001 søgte jeg jobbet som forstander på Elbæk Efterskole, hvor man søgte en forstander eller forstanderpar.

Nyt forstanderpar på Elbæk Efterskole

Da Rasmus Clausen søgte jobbet på Elbæk Efterskole, underviser Annette Støckel på Gentofte HF som gymnasielærer. Hun mente ikke i første omgang, at hun skulle være en del af forstanderparret, men ville prøve at finde en stilling på et af gymnasierne på egnen.

Rasmus Clausen fik jobbet og i 2001 rykkede han og Annette ind på Elbæk Efterskole. I stedet for gymnasiet begyndte Annette bl.a. at undervise en af skolens 10. klassens danskhold på Elbæk Efterskole og allerede året efter blev hun ansat som skolens viceforstander.

Efterskolen er mit liv

Rasmus og Annette var ikke gift, da de søgte stillingen, men de nåede at blive gift få dage inden de skulle tage mod de første elever. Sammen har de tre børn, en dreng og to piger.

Selvom Rasmus Clausen fylder 63 år til nytår, har han ingen planer om at stoppe som forstander lige foreløbig og han siger:

- Jeg skal jo lave noget… jeg kan ikke se mig selv i ikke at gøre noget. Det er jo fedt at være en del af skolen og have dette liv og lige nu har jeg ingen planer om at stoppe som forstander.

Rasmus og Annette, samt skolens personale holder i disse uger deres sommerferie, men allerede søndag 9. august slår de dørene op til en ny årgang efterskoleelever på Elbæk.

Venstre ved hvor Rasmus er

Rasmus havde i sin ungdom været medlem af Venstre og da han kommer til Elbæk, genoptog han foreningsarbejdet i den lokale afdeling af partiet igen.

Rasmus Clausen er formand for Venstres Vælgerforening i gammel Gedved kommune, og bestyrelsesmedlem i Venstres kommuneforening i Horsens. Han holder meget af arbejdet og specielt valg til kommune og Folketing er altid noget særligt:

- Jeg har altid godt kunnet lide at hænge plakater op til valget… det giver et godt sammenhold. Men jeg synes man burde flytte kommunalvalget til om sommeren, for det er altid koldt og mørkt når vi skal hænge plakater op i oktober/november. Sidste år til EU- og Folketingsvalgene hængte vi plakater op i maj måned om aftenen, det var skønt og slet ikke koldt, griner han hjerteligt.

Rasmus gør det for børnenes skyld

Rasmus holder meget af ”menageriet” – af alt det som skal organiseres, at man får tingene til at ske. Det er fællesskabet man har med andre som samler folk, uanset partifarve. Han var selv på valgplakaten i 2009 til kommunalvalget, men syntes at det var grænseoverskridende at skulle hænge plakater med sit eget billede op i lygtepælene.

- Den bedste kommentar fra den valgkamp var fra Astas [datter] børnehave, hvor de sagde at man hængte plakater op, fordi cirkus kom til byen. Det er den meste geniale kommentar, vi har fået omkring valget. Når mine børn spørger hvorfor jeg er med, siger jeg: Det er fordi, jeg vil være med til at vi stadig lever i et godt samfund – jeg vil gerne demokratiet. Her hører vi også på dem vi er uenige med politisk… og hvis det skal helt op at flyve: så gør jeg det for børnenes skyld.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook