Ju Jitsu-seminar med international underviser

Ju Jitsu-seminar med international underviser
04. 06 2018

I den overståede weekend havde Gedved IF’s selvforsvarshold inviteret med Ju Jitsu-seminar i den gamle seminariehal. I spidsen for seminaret stod leder af holdene Allan K. Petersen som havde inviteret John Piket der er grundlægger/Sensei af selvforsvargrenen Musashi Ju Jitsu. Selvom deres udsendte var imponeret af de sorte bælter med de mange dan, kunne Allan K. Petersen fortælle at det ikke er gradueringen i sig selv som betyder noget. Det er selve rejsen fra hvidt til sort bælte som er det interessante og John Piket gav ham straks medhold. De vil gerne begge to gå ”tilbage” til hvidt bælte, så de kan lære mere – igen.
 Ved seminariet kom mange af de lokale medlemmer samt gæster fra Nordjylland, Silkeborg og Bornholm som var imponeret over klubbens mentale indstilling til træningen. Der var næsten 30 deltagere begge dage. John Piket er 8. dan og har udøvet forskellige selvforsvars-/kampteknikker i 48 år. Han er en meget erfaren herre og er højt dekoreret og underviser i fire andre selvforsvarsteknikker.
 Ligesom i OK-reklamerne kniber det med pladsen til afdelingen, som hver gang skal hente og lægge måtter ud i gymnastiksalen og det modsatte efter træning. Derfor kunne man godt ønske sig en mere permanent løsning på lidt længere sigt. Klubbens flotte arbejde med de unge gør, at den er godkendt af andre klubber i Danmark samt af flere udenlandske, hvilket er flot for en lokal klub.
 Det yngste hold, Little Samurais, fik lært en masse nyt og da deres udsendte ankom stod den på forlæns rullefald hen over tre personer som lå på madrassen – dog ikke journalisten, men kun de unge. Inden de yngste fik fri, lavede de en opvisning i hallen for alle de voksne og klapsalverne bragede løs.
kildall

Se film her!

Sorry, you need to install flash to see this content.