Julelysene blev tændt i Søvind

Julelysene blev tændt i Søvind
02. 12 2018
Lørdag formiddag var Lokalrådet i Søvind i gang med at pynte byen op. Otte af byens vejtræer fik julebelysning, sådan at byen stod juleklar til eftermiddagens juletræstænding af træet foran Søvind Kro.

Der var “voldsom trængsel og alarm” da ca. 250 indbyggere dukkede op kl. 16.30, og der blev i den grad langet gløgg, saft, æbleskiver og snolderposer ud.

Med hjælp fra midler fra Ove Saabye’s Fond kunne Lokalrådet invitere hele byen til en times skumringshygge i december-mørket, der blev snakket og grinet på kryds og tværs, og hvor der også blev sunget julesange hjulpet godt på vej af to dygtige musikanter. Og endelig blev træet tændt!

“ Et superhyggeligt arrangement, hvor vi alle får lejlighed til at mødes en times tid og synge og hygge sammen” var kommentarerne.