Julemarked på Birkebo

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Julemarked på Birkebo
24. 11 2019
Det traditionsrige julemarked i Birkebos festsal, bliver som sædvanlig afholdt 1. søndag i advent fra kl. 13 til 16. Der er indgang fra nederste parkeringsplads.

Boderne vil være fyldt med alt hvad der hører julen til:

De skønne hjemmebagte småkager, juledekorationer - også dem til kirkegården. Quilling kunstneren Ane-Marie kommer hele vejen fra Køge, for at vise sin flotte julepynt. Skulle nogen have’ Aloe Vera på ønskesedlen til jul, er der også en mulighed for det.

Der er smukke drejede ting og lunt strik i alle former – en rigtig god ide til julegaver.

Birkeklubbens tombola er med, og har fået flotte gevinster fra lokale virksomheder. Overskuddet fra tombolaen går til at gi’ beboerne på Birkebo gode oplevelser.

Caféen er hyggeligt pyntet og disker op med gløgg, æbleskiver, kaffe, øl og vand.

Vi håber på en rigtig hyggelig eftermiddag, og har udvidet cafeområdet, da det sidste år kneb med pladsen. Kom og deltag, og få en rigtig hyggelig eftermiddag. Arrangører er Birkeklubben og Centerrådet.