Julen starter for alvor i Østbirk 29. november

SteenZoffmann har lavet julekrybben, der står i Østbirk Kirke fra den 29. november og ind til jul. Her ses Steen og Kirkegårdsleder Peder Teglgaard, der bærer julekrybben ind i Kirken - for at gemme den væk igen indtil 29. november.
SteenZoffmann har lavet julekrybben, der står i Østbirk Kirke fra den 29. november og ind til jul. Her ses Steen og Kirkegårdsleder Peder Teglgaard, der bærer julekrybben ind i Kirken - for at gemme den væk igen indtil 29. november.
Julen starter for alvor i Østbirk 29. november
20. 11 2017

Julen starter i Østbirk med gudstjeneste onsdag den 29. november kl. 17,30.
 - Derfor er det også denne dag vi i Kirken har sat vores nye, helt fantastiske julekrybbe op. Det er multikunstner Steen Zoffmann, kone og nogle af familiens venner, der har brugt masser af timer og hjerteblod på at snedkerere en stald. Lavet figurer som Jomfru Maria, Josef, det lille Jesusbarn, hyrder, vise mænd, kamel, æsel. osv. osv., siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 Gudstjenesten - de gode kendte julesalmer. Præsten Lone Buhl, der prædiker om hverdagens og julens engle. Hverdagens engle, som vi alle kan være i stort og småt – når vi sætte englespor blandt hinanden.
 - Måske er der ved udgangen fra kirken en lille engle gave til alle. Preben Egeholt, der sammen med en masse mænd vil synge for os. Julekål i Præstegården ... Kom og vær med – det bliver som de forgangne år helt fantastisk på den gode måde, lover Lone Buhl Pedersen.
 Mandskoret! Enhver mand, der har lyst til at være med i mandskoret denne aften møder op i Østbirk Kirke på dagen kl. 16.15 – her vil korleder Preben Egeholt stå klar og der øves den næste time. Vil du være med i koret – må du gerne tilmelde dig til sognepræsten Lone Buhl på tlf. 21396392.
 - Kl. 17.30 begynder gudstjenesten og jeg lover, at julestemningen for alvor vil smitte af på dig, tilføjer Lone.
 Efter Gudstjenesten cirka kl. 18.20 vil der være julekål og spise til enhver i Præstegården. Der er dækket op såvel nedenunder som ovenpå. For spise og drikke betaler voksne 30 kr. Børn under 12 år gratis.
 - Kom endelig og vær med til en faktastisk tradition, siger sognepræsten.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!