Kender du Horsens og omegn som din egen bukselomme?

Gydde Madsen, fastansat turistambassadør i VisitHorsens her sammen med Henrik Abild, frivillig turistambassadør. Arkivfoto fra Søndergade 2016.
Gydde Madsen, fastansat turistambassadør i VisitHorsens her sammen med Henrik Abild, frivillig turistambassadør. Arkivfoto fra Søndergade 2016.
Kender du Horsens og omegn som din egen bukselomme?
16. 05 2017
Gydde Madsen, fastansat turistambassadør i VisitHorsens her sammen med Henrik Abild, frivillig turistambassadør

VisitHorsens er lige nu på udkig efter flere ildsjæle, kaldet turistambassadører, der med godt lokalkendskab og en kærlighed til området kan være med til at tage godt imod gæster i Kuben og ved forskellige arrangementer hen over sommeren.
 - Lokale ildsjæle - kom til Åbent Hus i Sund By. Alle interesserede og mulige turistambassadører er meget velkomne til Åbent hus i Sund By butikken på Åboulevarden 52 henholdsvis onsdag den 17. maj og torsdag den 18 maj mellem kl. 15-16, lyder invitationen.
 Du vil blive budt på kaffe og kage og samtidig få mulighed for at snakke med en frivillig og VisitHorsens’ turistambassadør Gydde Madsen, der kan give nærmere oplysninger om opgaven. Tag gerne din ven, kæreste eller nabo med. Det er muligt at møde op fra gaden, men vi foretrækker helst tilmelding.
 - ”Gæster, turister, besøgende – kært barn har mange navne. Alt tyder på, at gæster efterspørger særlige oplevelser og meget gerne via en lokal og personlig kontakt. Vi har de seneste år haft stor succes med at guide og modtage gæster i hele Horsens Kommune som supplement til den faste turistinformation på Fængslet og vil fortsætte i samme fodspor i år. Vores særlige turistservice, der kaldes ”We Love Having You Here”, tager udgangspunkt i et fantastisk turistambassadørkorps bestående af engagerede borgere. Lige nu søger vi flere nye, frivillige ambassadører, så vi kan nå at tale med endnu flere i år, siger Gydde Madsen.
 - I 2016 mødte vi over 8000 glade turister på Søndergade, ved Kræmmermarked, på Endelave, ved Den Genfundne Bro, koncerter og events mv. Ambassadørerne servicerer turisterne med et smil og har altid velkomstmateriale under armen. De fortæller gladeligt om aktuelle, særlige oplevelser i området, om deres egne yndlingssteder eller noget så lavpraktisk som at vise vej til det nærmeste offentlige toilet eller supermarked. Enkelt, i øjenhøjde og ligetil. Vores service skal give mening for gæsten – altid”, fortæller Gydde Madsen, VisitHorsens fastansatte turistambassadør. Hvad skal en turistambassadør kunne? Du skal være positiv, udadvendt og med et smil på læben samt have lyst til at formidle de mange oplevelser, attraktioner og muligheder i Horsens og omegn til de mange gæster, der besøger vores område.

Vi tilbyder …
- Som kommende ambassadør vil du blive klædt på til opgaven, så du er i stand til at vejlede gæster. Inden højsæson bliver du bl.a. inviteret på en bustur til nogle af områdets seværdigheder og får informationsmateriale og fribilletter til lokale attraktioner”, slutter Gydde Madsen. ”Vi har brug for ambassadører i alle aldre, der elsker at tale med nye mennesker og som kender og holder af vores skønne by og opland. Selvfølgelig har vi også hyggelige komsammener – det skal helt afgjort være sjovt at være med!

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!