Kommunemesterskaber i ridebanespringning

Kommunemesterskaber i ridebanespringning
11. 06 2018

Molger Rideklub har i weekenden den 9. og 10. juni dannet rammerne for afholdelse af Horsens Kommunemesterskab i ridebanespringning. Det har blev en dag med flot ridning og en rigtig god stemning på stævnepladsen. Der har været klasser for alle, lige fra bom på jord og til 100 cm høje spring.
 Kommunemester i spring for kategori 3 + 2 ponyer blev Lærke Sandvad på Prins.
 Andenpladsen gik til Frida Edstrand på Højagers Chablis, tredjepladsen fik Sofie Sonne Rasmussen på Dyrkærgårds Apache og fjerdepladsen gik til Ida-Marie Grønberg Vinther på Tovdal’s Indian Sunrice. Alle disse rytteren er fra Molger Rideklub.
 Kommunemester i spring for kategori 1 pony blev Caroline Rasmussen på Sabrina Black Lady fra Boller Rideklub. Andenpladsen gik til Ninja Friberg på Bakkegaardens Charming fra Vestbirk Rideklub.
 Vinder af Kommunemesterskabet i spring for hest blev Camilla Nørgaard Jensen på Donar fra Boller Rideklub. På 2. pladsen var det Amalie Vigsø på Tamira fra Molger Rideklub, og 3. pladsen gik til Dagmar Clausen på Kaergaardens Ripasso ligeledes fra Molger Rideklub.