Kristian Lilholt Trio kommer til Gedved

Kristian Lilholt Trio kommer til Gedved
Kristian Lilholt Trio kommer til Gedved
Kristian Lilholt Trio kommer til Gedved
05. 11 2019
Nyd et musikalsk besøg af Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen, fredag 22. november kl. 20.00, når Gedved Musikforening åbner dørene for Kristian Lilholt Trio. Det sker på Seminariet, Egebjergvej 1, indgang fra Skovvej.

Kristian Lilholts varme og vedkommende 'menneskemusik' er noget af det mest iørefaldende og meningsfulde, Danmark kan byde på i øjeblikket, og Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen er i stand til at spille yderst høreværdige udgaver af både sangene og instrumentalmusikken.

Kristian Lilholt har gennem en lang karriere holdt et højt, højt kompositorisk niveau på 13 udgivelser i eget navn, samt store tværkunstneriske projekter som LAND og STILLE FLYDER LIVET, og han har også leveret musikken til mange af broderen Lars Lilholts største hits.

Trioen kommer rundt i hele paletten ved denne koncert. Tiden flyver afsted i godt selskab under mottoet: Kommunikation i øjenhøjde - musik med højt til loftet.

Koncerten er støttet af Horsens Kommune
Billetter: musikhus-gedved.dk
Pris: medl./ikke medl. 170 kr./195 kr.
Koncert-buffet kan bestilles på tlf.: 20 27 52 27