Lærere med linjefag har begrænset effekt på elevernes faglighed

Lærere med linjefag har begrænset effekt på elevernes faglighed
16. 06 2017
Kommunerne arbejder målrettet med at udvikle lærernes kompetencer, så de kan opfylde skolereformens mål om at have lærere med undervisningsfagskompetence i alle fag. Men det har kun en meget lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse og ingen målbar effekt i 9. klasse. Det viser en ny rapport fra KORA.

I år 2020 skal der stå en lærer med undervisningsfagskompetence - det, der tidligere hed linjefag - bag katederet i 95 procent af timerne i folkeskolen. Sådan lyder en af målsætningerne i folkeskolereformen.

En ny rapport, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet, giver en status på, hvordan det går med at udvikle lærernes kompetencer og nå målene ude i kommunerne og på skolerne. Undersøgelsen viser, at kommuner og skoler arbejder systematisk og strategisk med at udvikle både lærernes og skolepædagogernes kompetencer.

Men analysen ser også på, hvilke effekter lærere med undervisningsfagskompetencer har på elevernes faglighed. Her viser tallene, at der er en lille positiv effekt på elevernes læring i 6. klasse, men man kan ikke måle nogen effekt på elevernes faglige niveau i 9 klasse. Og lærere med undervisningsfagskompetence har ingen målbar sammenhæng med elevernes faglige interesse og deltagelse i undervisningen - uanset klassetrin.

- Det overrasker os faktisk ikke, at vi finder, at lærere med undervisningsfagskompetence har så begrænset effekt på elevernes læring og faglige engagement. Man har set lignende resultater i andre undersøgelser, også internationalt, siger seniorforsker Bente Bjørnholt, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Arbejder målrettet og strategisk
I forbindelse med folkeskolereformen blev der afsat 1 milliard kroner til at kompetenceudvikle lærerne for at nå målet om at have lærere med undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer. Og både kommuner og skoler er i fuld gang.

Kommunerne udstikker i høj grad rammerne, men de inddrager også skolelederne, og professionshøjskolerne spiller en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle lærernes kompetencer. En række kommuner samarbejder med professionshøjskolerne om at få udbudt særlige undervisningsforløb, som er målrettet de enkelte kommuners behov.

- Det fungerer godt for store kommuner, som selv kan fylde et helt kursushold med for eksempel fysiklærere. Men det kan være svært at gøre for små kommuner eller kommuner, som har lagt det ud til den enkelte skole at beslutte, hvordan de ønsker at kompetenceudvikle deres lærere, siger Bente Bjørnholt.

KORA har beregnet, at det vil koste op til 471 millioner kroner at nå målet om lærere med undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer. Ud af det går cirka ca. 318 millioner kroner til deltagerbetaling og cirka 153 millioner kroner til taxametertilskud til professionshøjskolerne. Oveni dette vil der være en tung udgiftspost til vikardækning for lærerne, når de er på kursus. Udgiften til vikarer kan potentielt overstige udgiften til deltagerbetaling og taxametertilskuddet.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!