Lars Lilholt på Horsens Ny Teater

Lars Lilholt Band
Lars Lilholt Band
Lars Lilholt på Horsens Ny Teater
28. 11 2018
Lars Lilholt Band starter sin udendørs sæson 2019 indendørs. Publikum får mulighed for at opleve en eksklusiv sæsonpremiere på Horsens Ny Teater d. 4. maj 2019 med bandet, der er garant for spilleglæde og en helt speciel kontakt til deres publikum.

Traditionen tro starter Lars Lilholt Band sin udendørs sæson indendørs!

Bandet starter med en lille uges øvning, test af lys og lyd osv. på Horsens Ny Teater. Om lørdagen, når alt er på plads og øvet grundigt igennem, får publikum en forsmag på, hvad sommerens koncerter med Lilholt byder på.

Lars Lilholt har en helt særlig evne til at samle folk på tværs af generationer og landsdele. Lilholt er en erfaren sangskriver med et kæmpestort talent for at bruge det danske sprog og kommunikere gennem enkle melodier, der har rødder i folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik.

Publikum kan opleve den eksklusive sæsonpremiere med Lars Lilholt Band i Store Sal på Horsens Ny Teater til en specialpris.