Linda’s Drøm i Kagehuset

Linda’s Drøm i Kagehuset
12. 05 2018

I dagene op til Mors Dag var der traditionen tro ekstra travlhed hos egnens blomsterhandlere og ikke mindst hos Linda’s Drøm i Østbirk, hvor der var indkaldt ekstra hænder til at klare de mange bestillinger. Butikkens gulv var fyldt med spande og færdigbundne buketter som fyldte lokalet med alle regnbuens farver og en skøn duft af sol og sommer.
 Forretningens indehaver Linda Holst har en lækker og smagfuld butik i hjertet af Østbirk og mens Deres udsendte var på besøg, kom hendes mand ind med endnu flere telefonordrer, fra kunder som ville købe en af de flotte buketter.
 Linda’s Drøm har i år indgået et samarbejde med bagermester Henrik Kjær, Kagehuset, så kunderne på Mors Dag også kunne købe de flotte buketter hos bagerbutikkerne i Hovedgård, Egebjerg, Gedved og Østbirk. Linda’s Drøm har selvfølgelig også åbent på Mors Dag, når de sidste kunder kommer i tanke om at de ville give deres mor, kone eller kæreste smukke blomster.
 Henrik Kjær har fortalt, at han gerne ser, at de lokale erhvervsdrivende støtter hinanden og ved et samarbejde som dette, udvider Linda’s Drøm sit salgsareal mange gange på Mors Dag.

smileySe film her!
Kildall

Sorry, you need to install flash to see this content.