Lindtek Racing´s sidevogns DM 2018

Lindtek Racing´s sidevogns DM 2018
09. 09 2018
Efter en sæson med mange bump på vejen kunne Nicklas Petersen fra Underup slutte sæsonen med et godt resultat.

Året tegnede i foråret til at skulle blive en tæt kamp særligt imellem 3 hold, og teamet havde investeret en del i at lave et godt set up sammen vores sponsorer. Desværre gik det ikke som forventet allerede i DM 1 hvor en defekt kobling i en ny motor kostede et heat, men så i DM 2 kom der en sikker sejr på Dall banen.  DM 3 på Uhre banen blev en blandet sag med et styrt som kostede point, men dog en podieplads.
Sommeren som normalt er en god træningsperiode, men desværre kom der problemer i teamet, og man kom uforberedt til DM 4 og det gav et styrt og deraf ødelagt gearkasse i første heat.  I andet heat den dag lykkedes det at opnå en fin andenplads.

Grundet uenighed om indsatsen i teamet, blev samarbejdet imellem Sonny Stahl opsagt efter det løb.

Vi var så heldige at vi kunne ”låne” Jan Petersen der trådte til og Nicklas og Jan indledte en stram træning, og fik hurtigt et godt samarbejde op, og der blev kørt omgangstider vi ikke havde set før.

Til DM 5 i Svebølle var vejret en stor spiller, og de opnåede en flot sejr på dagen og de kørte hurtigste tider i kval og alle heat af alle, og Nicklas sluttede som samlet 3 i mesterskabet.

Nu venter der den største udfordring forude. Holdet er udtaget til VM for hold hvor de sammen med to andre hold skal forsvare Danmarks ære, mod hele verdenseliten. Der er en masse forberedelser til dette store event som i år afholdes i Danmark, hvor man håber på en plads midt i dette stærke felt af kørere.