Lokal digter reflekterer over livets gang

Morten Bak, Gedved
Morten Bak, Gedved
Lokal digter reflekterer over livets gang
14. 10 2020
Morten Bak som bor i Gedved, udkommer med digtsamlingen ”Smukt Udfoldet” mandag 19. oktober.

Smukt udfoldet er en samling livsbekræftende digte. I en optimistiske tone peges på muligheder og håb, uanset hvilke vanskeligheder livet måtte byde på.

Morten Bak tager med digtsamlingen udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer. Hudløst og ærligt reflekterer han over livets gang.

Digtsamlingen bevæger læseren ud på en rejse gennem barndom, ungdom og voksenliv. Teksterne handler om følelsen af svigt og om kærlighed, død og ikke mindst om at genfinde sin egen styrke.

Morten Bak fletter fingre med ordene, og gennem sproglige nyskabelser tages erindringerne ud af gamle rammer og befrugtes ind i nye sammenhænge, som læseren kan spejle sig i.

Digtene opmuntrer, underholder og inspirerer til oprydning i undskyldninger og halve sandheder, der ikke længere har værdi.

Morten Bak er født i 1964 og har igennem flere år arbejdet som underviser og beskæftigelsesrådgiver i Horsens Kommune. Morten er et spirituelt søgende menneske, der i mange år har arbejdet bevidst med sig selv og har på den måde fået gjort op med fortidens prægninger. Smukt udfoldet er hans debut.