Lokalpolitikernes arbejdsbyrde er vokset

Lokalpolitikernes arbejdsbyrde er vokset
05. 11 2017
En gennemsnitlig kommunalpolitiker bruger i dag omkring 19 timer om ugen på sit politiske hverv. Det er næsten dobbelt så lang tid som en typisk politiker brugte i 1970. Men selv om seks ud af ti politikere mener, at det store tidsforbrug går ud over privatlivet, så vil langt størstedelen af dem gerne genopstille. Det viser en ny analyse af kommunalpolitikernes vilkår anno 2017.

Kommunalpolitikernes tidsforbrug er i 2017 historisk højt med et gennemsnit på 19 timer om ugen, viser en ny analyse.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af landets kommunalbestyrelser og afdækker deres oplevelser af tidsforbrug og arbejdsvilkår, rolle og råderum, indflydelse og økonomiske prioriteringer. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i valgårene 2009 og 2013, og den gennemsnitlige arbejdstid er steget med to timer om ugen siden 2009.
- Ser man udviklingen i et længere historisk perspektiv, er lokalpolitikernes typiske tidsforbrug næsten fordoblet siden 1970. Man kan sige, at kommunalpolitik er gået fra at være en fritidsbeskæftigelse til i dag at være en halvtidsbeskæftigelse, siger professor mso Yosef Bhatti, der er en af forfatterne til rapporten.

Tidsforbruget presser privatlivet
Opgørelsen af arbejdstiden omfatter kun almindelige byrådsmedlemmer. Borgmestre og rådmænd er her undtaget, fordi deres arbejdstid som fuldtidspolitikere adskiller sig væsentligt.
Den største andel - 26 procent - af kommunalpolitikerne angiver i dag deres gennemsnitlige tidsforbrug til 20-24 timer om ugen, mens 15 procent bruger 10-14 timer.
I 2009 var det omvendt. Da angav flest politikere - 28 procent - et tidsforbrug på 10-14 timer, mens 16 procent brugte 20-24 timer.
Samtidig siger seks ud af ti politikere i undersøgelsen, at tidsforbruget 'helt sikkert' eller 'til en vis grad' tager så meget tid, at det går ud over privatlivet. Især kvinder og yngre kommunalpolitikere oplever udfordringer sammenlignet med de øvrige kommunalpolitikere.
Ifølge Yosef Bhatti er der god grund til at være opmærksom på udviklingen i tidsforbruget og arbejdspresset:
- Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår har stor betydning for, hvordan vores lokale demokrati fungerer. Bliver arbejdspresset for stort, kan det have konsekvenser for den politiske rekruttering. Det kan betyde, at færre i fremtiden får lyst til at stille op, siger Yosef Bhatti.
Indtil videre ser arbejdspresset dog ikke ud til at afskrække de nuværende politikerne. Over 84 procent svarer ja til, at de ønsker at genopstille. Det er på niveau med 2013, men udgør en stigning fra 2009 og tidligere.

Økonomiske prioriteringer
I undersøgelsen er politikerne også blevet bedt om at prioritere mellem skattelettelser og serviceforbedringer, hvis kommunens økonomi ændrer sig.
Får kommunen flere midler til rådighed, ville politikerne i gennemsnit bruge godt 70 procent af de ekstra midler på at øge udgifterne til den kommunale service og altså knap 30 procent på skattelettelser. Folkeskolerne kommer ind på en førsteplads som det område, der i så fald skulle tilgodeses, efterfulgt af daginstitutioner og ældreområdet.
Mistede kommunen derimod midler, ville politikerne dække godt halvdelen af det økonomiske hul ved at sætte skatten op, mens knap halvdelen skulle findes ved at skære i udgifterne. Administrationen ville blive det område, som skulle holde mest for, men også vejvæsen, beskæftigelsesindsatser samt idræt, kultur og fritid skulle spare.
- Overordnet viser undersøgelsen, at kommunalpolitikernes ønske om at ville opprioritere den borgernære velfærd til børn og ældre er endnu mere udtalt end i tidligere kommunalvalgsår. Også tilbøjeligheden til at ville finde besparelserne på administration, vejvæsen og kulturbudgetter er endnu tydeligere i 2017, siger professor mso Kurt Houlberg, der er en anden af forfatterne til rapporten.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!