Målrettet indsats får indvandrerkvinder i job

Ægtefælleforsørgede indvandrere, som i langt de fleste tilfælde er kvinder, lever i en række tilfælde flere år i Danmark uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det kan lade sig gøre at få disse ægtefælleforsørgede i job.
Ægtefælleforsørgede indvandrere, som i langt de fleste tilfælde er kvinder, lever i en række tilfælde flere år i Danmark uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det kan lade sig gøre at få disse ægtefælleforsørgede i job.
Målrettet indsats får indvandrerkvinder i job
10. 07 2017
Ægtefælleforsørgede indvandrere, som i langt de fleste tilfælde er kvinder, lever i en række tilfælde flere år i Danmark uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det kan lade sig gøre at få disse ægtefælleforsørgede i job på trods af meget begrænset arbejdserfaring i Danmark. Et projekt i seks kommuner har fundet effektive metoder til at få ægtefælleforsørgede ud på arbejdsmarkedet.

Den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det er kort sagt det, der skal til for at flytte ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere i job eller uddannelse.

Det viser en evaluering af beskæftigelsesprojektet Projekt 500, hvor seks kommuner sammen med videns- og netværkshuset Cabi, Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp samt analysevirksomheden LG Insight i tre år har gjort en særlig indsats for at få ægtefælleforsørgede i job eller uddannelse.

Evalueringen af Projekt 500 viser, at ud af de 274 som har deltaget i projektet, er 97 kommet i ordinær beskæftigelse og 54 er begyndt i uddannelse. Dertil kommer 47, der er afsluttet som aktivt jobsøgende. Det svarer til, at 72 procent af deltagerne i projektet er afsluttet succesfuldt.

Ni ud af ti deltagere i Projekt 500 var kvinder, langt hovedparten har ikke vestlig baggrund, og kun ganske få har gennemført en kompetencegivende uddannelse i Danmark. I gennemsnit har deltagerne været i Danmark i fem år og ni måneder. Men derudover er det en målgruppe, som de offentlige systemer har et meget begrænset kendskab til.

- I og med, at det er borgere, som allerede er forsørget af deres ægtefælle, er kontakten til det offentlige også meget sparsom. Og samtidig er det en målgruppe, som ofte selv skal opsøge kommunen for at få et tilbud om en beskæftigelsesrettet indsats. Så vi er godt tilfredse med at knap 150 er kommet i job eller uddannelse, og erfaringerne fra projektet viser, at det godt kan betale sig at investere i denne målgruppe, siger Anne Friis Johansen, projektchef hos Cabi og projektleder af Projekt 500.

Årlig kommunal gevinst: 265.000 kr.

I Projekt 500 er der udarbejdet en beregningsmodel, som viser en årlig kommunaløkonomisk gevinst på 265.000 kr., hvis en virksomhedskonsulent i jobcentret kan få 16 ægtefælleforsørgede i job.

- Vi har taget udgangspunkt i den indsats, der er blevet givet i Projekt 500 samt hvor mange borgere, der typisk er blevet afsluttet til job. Og endelig har vi taget udgangspunkt i de overenskomstmæssige mindstelønninger i de job, som kandidaterne typisk kommer ud i. Så det er en meget konservativ beregning, som altså viser et overskud, siger Anne Friis Johansen.

Foruden den økonomiske bonus for kommunekassen, er det også en gevinst for de lokale virksomheder, når en arbejdskraftreserve, som allerede findes i lokalområdet, bliver aktiveret.

- For virksomheder, hvor arbejdskraft er ved at være en mangelvare, er det rigtig værdifuldt, når der bliver flere hænder til rådighed. Alternativet kan være, at de må slække på produktionen eller importere arbejdskraft udefra, siger Anne Friis Johansen.

Løft til hele familier

For den enkelte familie, hvor en ægtefælleforsørget kommer ud på arbejdsmarkedet, er der også en meget konkret gevinst.

- Der er ingen tvivl om, at når vi får en ægtefælleforsørget ind på arbejdsmarkedet, giver det et kæmpe løft til hele familier, simpelthen fordi familien får en ekstra indkomst. For mange har det også været en meget stor motivationsfaktor, at de gerne vil have et job for at være en bedre rollemodel over for deres børn, og de bliver bedre i stand til at støtte børnene i deres vej til uddannelse og job, siger Else-Marie Ringgaard, projektchef hos Integrationsnet.

Og netop deltagernes motivation for at ændre på egen situation har været en central byggesten i Projekt 500.

- Mange af de ægtefælleforsørgede vi har mødt, har været ekstremt motiverede for at finde et job, og det er rigtig vigtigt, at man griber fat i den motivation, som de kommer med. Man skal kort sagt have fat i dem og sætte gang i indsatsen, når de er motiverede. Men det handler i høj grad også om et målrettet arbejde af virksomhedskonsulenten for at finde de virksomheder med jobmuligheder, så motivationen ikke forsvinder, siger Else-Marie Ringgaard.

Ressourcer og barrierer bestemmer indsatsen

I Projekt 500 har kommunerne og Integrationsnet bestræbt sig på at give deltagerne en individuelt tilrettelagt indsats. Og for at finde ud af præcis hvor, der skal sættes ind, er der taget udgangspunkt i deltagernes jobmål, indstilling, ressourcer og barrierer.

- Vi har fundet ud af, at det er fire centrale forhold, som har stor betydning, når vi arbejder med en gruppe mennesker, som har meget forskellige forudsætninger for at komme i arbejde. For nogle handler indsatsen måske om, at de skal have hjælp til at skrive en ansøgning og kontakte virksomheder, siger Else-Marie Ringgaard.

- For andre er det nødvendigt med en mere omfattende indsats med fx vejledningssamtaler, gentagne praktikophold og mentorindsats for at blive klar til arbejdsmarkedet, fortsætter hun.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!