Min farmor og de andre faldne kvinder



Foredragsholder og journalist Henning Frandsen

Foredragsholderens farmor fik også et "uægte" barn, som hun overlod til sine forældre i Vendsyssel, mens hun selv tog til Aarhus, hvor hun mødte "farfar", som hun fik fem børn sammen med. Men på intet tidspunkt fortalte hun mand og børn om sin datter i Vendsyssel. Det kom først for en dag, da hun døde. Historien om den enlige mor fortælles gennem en række kvindeskæbner fra 1700-tallet og op til midten af 1950'erne.

Foredraget "Min farmor og de andre faldne kvinder" tager afsæt i den 23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen — foredragsholderens farmor — som i 1904 fødte en sund og velskabt datter— uden at være og uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod datteren til sin mor, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus, hvor hun møder Søren Frandsen. De gifter sig, får fem børn og lever et langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt får at vide, at de har en storesøster. I mere end 40 år tav — og løj hun— om sin datter overfor sine nærmeste.

Ikke desto mindre må man sige, at hun fik et godt liv.

Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet. Især ikke de fattige kvinder, der typisk arbejdede som tjenestepiger og mange gange kom fra hjem, hvor moren havde været igennem samme tur. Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der i første halvdel af 1900-tallet havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i dølgsmål og slog dem måske oveni købet ihjel. Senere i perioden blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver. Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel. Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Den gang risikerede enlige kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede at blive halshugget og få hovedet sat på en stage. Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort samt at kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.

Om foredragsholderen

Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist. Han stammer fra Aarhus, men flyttede sammen med kone og børn til Aarup på Fyn i 1997. Han har læst historie ved Aarhus Universitet (B.A.), er uddannet voksenunderviser fra Odense Seminarium og kontorassistent. Han har i de seneste 20 år været en af mange frivillige tilknyttet Kulturhuset Industrien i Aarup.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024