Monopolet bare vokser og vokser



Sognepræst Søren Jensen er en munter fyr og hans gode humør smitter helt klart af på de omkring 35 mænd som onsdag aften har sat sig ved langbordet hvor snakken går, og grinene er høje.

Dagens program var enkelt; først mad – gule ærter med flæsk, pølse og rødbeder. Hertil øl og snaps. Efter aftensmaden fortalt foredragsholder Mogens Rotbøl en masse spændende om Vitus Bering som også havde en slags monopol på Nordøstpassagen for en tid.

Ved sin velkomst kunne sognepræst Søren Jensen konstatere, at der kommer flere og flere mænd til hans arrangementer med Mandemonopolet hvilket er glædelig og der er stadig plads til flere i huset. Inden aftensmaden skulle der synges –. måske kom sneflokkene vrimlende i sangen, men der blev blæst rent for sne i lokalet, for det var ikke små sagte vintersangfugle som havde sat sig ved bordene, men et særdeles velsyngende mandskor som lod de kraftige røster gjalde på flotteste vis.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024