Natur-sommerlejr ved Klostermølle

Natur og Ungdom holder sommerlejr ved bredden af Mossø, ved Klostermølle
Natur og Ungdom holder sommerlejr ved bredden af Mossø, ved Klostermølle
Natur-sommerlejr ved Klostermølle
19. 07 2020
Natur og Ungdom afholder i uge 30 familiesommerlejr på Klostermølle ved bredden af skønne Mossø, hvor omkring 50 børn og voksne deltager i årets Corona-reducerede og sikrede udgave.

Der møder en et festligt syn af opslåede telte ved Mossø ved de gamle fredede bygninger, som også huser Naturskolen.

I denne sommerferieuge som går fra søndag til fredag er masser af aktiviteter for yngste som blandt andet omfatter heldags kanotur, bueskydning, udflugt til Aqua Silkeborg og Labyrinthia i Them. På pladsen med Klostermølle mødte vi sekretariatsleder i organisation Annette Rask Krogsøe som selv bor på egnen og hun fortalte:

- Normalt er vi omkring 120 deltagere på vores sommerlejr som skiftevis afholdes på Sjælland og i Jylland. Men i år har Cononaen ændret vores planer og vi er kun 50 deltagere, og vi har ekstraordinært fået lov til at slå telte op her ved Klostermølle og benytte faciliteterne.

Ved velkomstmødet søndag blev alle deltagerne præsenteret for ledelsen og de praktiske kræfter, mens saftevand, kaffe og kage blev nydt i en stor wigwam som var opstillet på plænen. Alle fulgte interesseret med og de mindste var tydeligvis ivrige efter at komme i gang med aktiviteterne.

Blandt deltagerne var der flere som havde være med på sommerlejrene mere end en gang, og nogle helt ny i sommerferielejr sammenhæng. Men alle fik hurtigt hilst på hinanden og alle så frem til en uge ude i naturen med masser af spændende aktivitet og til at nyde hinandens selskab.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook